Tag-arkiv: virksomhedsskatteordningen

Udskyd skatten

Du kan planlægge dig ud af topskat.

 

skema-virksomhedsskatteordningen

 

Ordningen

Erhvervsdrivende som ejer virksomhed personligt, har mulighed for at bruge virksomhedsskatteordningen. Denne medfører at hævninger beskattes. Overskud som ikke hæves, beskattes kun med en lempelig foreløbig beskatning på 22%.

Et eksempel: En virksomhed har 1.000.000 kr. i overskud. Indehaveren har i årets løb hævet 600.000 kr. De 600.000 kr. beskattes som normal indkomst, lad os antage at det er med et snit på 50%. Og de resterende 400.000 kr. beskattes aconto med 22%, eller med 88.000 kr. Samlet skat i dette eksempel er 388.000 kr.

Dette forudsætter at indehaveren kan bruge sine hævninger på 600.000 kr. til at betale skat med 388.000 kr. Dvs. der er 212.000 kr. til privat forbrug. Eller godt 17.000 kr. per måned. Og 400.000 kr. som bliver i virksomheden.

Man opsparer med andre ord sit overskud med 400.000 kr. De 400.000 kr. er udtryk for overskud som indehaveren har ladet stå i virksomheden, enten i form af kontanter, eller som virksomheden har brugt til at foretage virksomhedsrelevante investeringer, fx ved køb af bil eller maskiner til virksomheden.

Ordningen kan spare skat

Mange erhvervsdrivende har en meget svingende indkomst. Nogle år giver virksomheden meget lidt eller negativt resultat, og andre år er resultatet højt.

Med ordningen, kan indehaver undlade at hæve hele overskuddet i år med høj indkomst, og så nøjes med den lave acontoskat for resten. Derefter betales den resterende skat (forskellen på acontoskat 22% og normalbeskatning på op til 56%) i senere år, hvis pengene faktisk hæves fra virksomheden.

På den måde skyder man en skattebyrde foran sig. Og det kan man gøre hele livet, så længe man ikke hæver pengene. Det er i det mindste en gratis kredit, som formindskes årligt med inflationen.

Med lidt planlægning, kan man selv bestemme sin skat. Man kan nemlig bare undlade at hæve pengene, og dermed bliver de lempeligt aconto beskattet. For mange erhvervsdrivende er det muligt at planlægge sig helt ud af topskat. Og 15% sparet skat af sidst tjente kr. er da bestemt værd at tage med.

Hvorfor ordningen?

Ordningen er bl.a. lavet for at virksomhederne får midler til at foretage investeringer. I stedet for at indehaver hæver det hele – hvilket man sandsynligvis ville gøre, hvis det hele kom til beskatning.

Ordningen er også lavet for at der skattemæssigt ikke skal være forskel på at drive selskab og personlig virksomhed.

Kontakt os, hvis du vil høre mere.

Slut med hul i virksomhedsskatteordningen – vedtaget

Lovforslaget som dækker hul i virksomhedsskatteordningen er vedtaget. Det har stor betydning for mange danskere. Vi bringer en opdateret artikel om ændringerne her.

Det har været muligt at indskyde sin private gæld, og få fradrag for renterne med op til 56%. Det er slut nu.

Der er dog i dag en værnsregel som skal begrænse indskuddet af privat gæld, som medfører negativ indskudskonto. Værnsregelen hedder ‘Rentekorrektion’, som i øjeblikket er 2%. En negativ indskudskonto på fx 1.000.000 kr. medfører rentekorrektion på 20.000 kr. som flyttes fra kapitalindkomst (fradrag ca. 30%) til personlig indkomst (beskatning op til 56%). Hvis renten på privat gæld er større end 2 %, opnås dermed stadig en gevinst, selvom der er en værnsregel.

Der indføres 3 forhold, som begrænser denne trafik.

  1. Der indføres en begrænsning, således at der ikke kan spares op i virksomheden, hvis der er negativ indskudskonto. Det medfører, at hele overskuddet beskattes som personlig indkomst. Ved opsparing (fremtidig kun ved indskudskonto som ikke er negativ), beskattes kun hævninger i personlig indkomst. Overskud som ikke er hævet og dermed spares op, aconto beskattes med selskabsskattesatsen, som er 24,5% i 2014.
  2. Der indføres en forhøjelse af rentekorrektionen med yderligere 3%. Rentekorrektionen ville dermed blive samlet 5% i 2013 (dog højst virksomhedens nettorenteudgifter). Forhøjelse af rentekorrektion med yderligere 3% gælder for 2015.
  3. Der indføres at man ikke kan spare op i virksomhedsskatteordningen, hvis ordningens aktiver står til sikkerhed for gæld, som ikke indgår i virksomhedsordningen. Dvs. at man ikke må stille virksomhedens aktiver til sikkerhed for privat gæld. Hvis virksomhedsordningens aktiver, stilles til sikkerhed for privat gæld, anses et tilsvarende beløb for hævet, med beskatning til følge.

Hvis man per den 11.6.2014 – som var den dag lovforslaget blev fremsat – havde stillet virksomhedens aktiver til sikkerhed for privat gæld (eller der er negativ indskudskonto per 11.6.2014), kan man ikke spare op i virksomhedsordningen, med indkomst der erhverves fra 11.6.2014 og frem.

Det medfører at man i givet fald er nødt til at lave to indkomstopgørelser for 2014. En fra indkomstårets start, som for de fleste er 1.1.2014 og frem til 10.6.2014. Og en anden opgørelse fra 11.6.2014 og til udgangen af indkomståret 31.12.2014. Man vil kunne vælge at lave en forholdsmæssig fordeling.

Hvis man er i denne gruppe med negativ indskudskonto eller sikkerhedsstillelse for privat gæld, anbefaler vi at du kontakter os med henblik på en plan for fremtiden, samt en delopgørelse for 2014.

Der er indført en bagatelgrænse, således at der godt alligevel kan spares op i virksomhedsordningen, hvis den negative indskudskonto og eventuel sikkerhedsstillelse tilsammen udgør mindre end 500.000 kr. negativt. Dette vil kun gælde, hvis indskudskonto ikke bliver mere negativ/sikkerhedsstillen øges efter 11.6.2014. Det vil sige at en negativ indskudskonto som går fra fx 20.000 negativ til 40.000 negativ, medfører at man ikke kan spare op i virksomhedsordningen.

Hvis der fra virksomhedsordningen stilles sikkerhed efter den 10. juni 2014 for privat gæld, anses det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse for overført til den skattepligtige. Beløbet tillægges virksomhedens resultat og anses for hævet. Tilsvarende beskattes sikkerhedsstillelsers forhøjelse, dog skal der kun ske beskatning af forhøjelsen.

Undtagelser for sikkerhedsstillelse

Der er lavet en undtagelse for blandet benyttede ejendomme, så pant i ejendommen op til værdien af stuehuset ikke har negative skattemæssige konsekvenser.

Der er lavet en undtagelse, så der kan stilles sikkerhed, hvis det sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Sikkerhedsstillelse skal afvikles indenfor 3 år

Sikkerhedsstillelser for privat gæld i virksomhedsordningen, der eksisterede den 10. juni 2014, er ikke omfattet og beskattes derfor ikke efter de nye regler. Hvis disse ikke er blevet fjernet senest pr. 31. december 2017, medfører det, at der ikke kan ske opsparing i virksomhedsordningen for perioden 11. juni 2014 og fremefter, (medmindre bagatelgrænsen finder anvendelse).

Dette sker ved at overskud fra 1. januar 2018 ikke kan opspares. Og opsparet overskud i perioden fra 11.6.2014 – 31.12.2017 bliver beskattet.

Omgørelse

Hvis man ikke er omfattet af bagatelgrænsen, kan man få lov til at omgøre visse dispositioner for indkomståret 2013 senest den 31. marts 2015. Man kan bl.a. omgøre indskud og hævninger på indskudskontoen. Du får herved mulighed for at nedbringe en negativ saldo på indskudskontoen, således at du kan bevare muligheden for at spare op i virksomhedsordningen.

Sammenfatning

Lovindgrebet skal gøre op med privat gæld som man lægger ind i virksomhedsordningen. Dels sker der rentekorrektion med 5% og dels skal hele virksomhedens overskud beskattes hos ejeren (virksomhedsordningen gør ellers netop, at det er muligt at udskyde noget af beskatningen). Og virksomhedens aktiver må ikke længere stilles som sikkerhed for privat gæld. Hvis du har en af de to forhold, skal der sandsynligvis laves to indkomstopgørelser for 2014.

Kontakt os, hvis du vil høre mere.

Kurt Lægård og Jørn Christoffersen, Tlf. 3525 6220

Slut med hul i virksomhedsskatteordningen

PlasterDet har været muligt at indskyde sin private gæld, og få fradrag for renterne med op til 56%. Det er slut nu.

Der er dog i dag en værnsregel som skal begrænse indskuddet af privat gæld, som medfører negativ indskudskonto. Værnsregelen hedder ‘Rentekorrektion’, som i øjeblikket er 2%. En negativ indskudskonto på fx 1.000.000 kr. medfører rentekorrektion på 20.000 kr. som flyttes fra kapitalindkomst (fradrag ca. 30%) til personlig indkomst (beskatning op til 56%). Hvis renten på privat gæld er større end 2 %, opnås dermed stadig en gevinst, selvom der er en værnsregel.

Der indføres nu 3 forhold, som skal begrænse denne trafik.

  1. Der indføres en begrænsning, således at der ikke kan spares op i virksomheden, hvis der er negativ indskudskonto. Det medfører, at hele overskuddet beskattes som personlig indkomst. Ved opsparing (fremover kun ved indskudskonto som ikke er negativ), beskattes kun hævninger i personlig indkomst. Overskud som ikke er hævet og dermed spares op, aconto beskattes med virksomhedsskattesatsen, som er 24,5% i 2014.
  2. Der indføres en forhøjelse af rentekorrektionen med yderligere 3%. Rentekorrektionen ville dermed blive samlet 5% i 2013 (dog højst virksomhedens nettorenteudgifter). Forhøjelse af rentekorrektion med yderligere 3% gælder for 2015.
  3. Der indføres, at man ikke kan spare op i virksomhedsskatteordningen, hvis ordningens aktiver står til sikkerhed for gæld, som ikke indgår i virksomhedsordningen. Dvs. at man ikke må stille virksomhedens aktiver til sikkerhed for privat gæld. Hvis virksomhedsordningens aktiver, stilles til sikkerhed for privat gæld, anses et tilsvarende beløb for hævet, med beskatning til følge.

Hvis man pr. 11.6.2014 havde stillet virksomhedens aktiver til sikkerhed for privat gæld (eller der er negativ indskudskonto pr. 11.6.2014), kan man ikke spare op i virksomhedsordningen, med indkomst der erhverves fra 11.6.2014 og frem.

Det medfører, at man i givet fald er nødt til at lave to indkomstopgørelser for 2014. En fra indkomstårets start, som for de fleste er 1.1.2014 og frem til 10.6.2014, samt en anden opgørelse fra 11.6.2014 og til udgangen af indkomståret 31.12.2014.

Hvis man er i denne gruppe med negativ indskudskonto eller sikkerhedsstillelse for privat gæld, anbefaler vi, at du kontakter os med henblik på en plan for fremtiden, samt en delopgørelse for 2014.

Der indføres en bagatelgrænse, således at der alligevel godt kan spares op i virksomhedsordningen, hvis den negative indskudskonto og eventuel sikkerhedsstillelse tilsammen udgør mindre end 100.000 kr. negativt. Dette vil kun gælde, hvis indskudskontoen ikke bliver mere negativ/sikkerhedsstillen øges efter 11.6.2014. Det vil sige, at en negativ indskudskonto som går fra fx 20.000 kr. negativ til 40.000 kr. negativ medfører, at man ikke kan spare op i virksomhedsordningen.

Der er to forslag fra forhandlinger om vækstpakken, som angiveligt kommer med i lovændringen (som bliver 3.behandlet den 9. september 2014):

  1. En overgangsregel om at afvikle sikkerhedsstillelse, der er stillet inden den 11. juni 2014 inden udgangen af tre år og
  2. Bagatelgrænsen på 100.000 kr. forhøjes til 500.000 kr.

Derudover skal forhandlerne om vækstpakken finde en lempelig løsning på, når en blandet ejendom er med i virksomhedsordningen, og naturligt nok stilles til sikkerhed for den private del af gælden.

Sammenfatning

Lovindgrebet skal gøre op med privat gæld som man lægger ind i virksomhedsordningen. Dels sker der rentekorrektion med 5% og dels skal hele virksomhedens overskud beskattes hos ejeren (virksomhedsordningen gør ellers netop, at det er muligt at udskyde noget af beskatningen). Virksomhedens aktiver må heller ikke længere stilles som sikkerhed for privat gæld. Hvis en af de to forhold gør sig gældende for dig, skal der sandsynligvis laves to indkomstopgørelser for 2014.

Kontakt os, hvis du vil høre mere.

Kurt Lægård og Jørn Christoffersen, Tlf. 3525 6220