Tag-arkiv: virksomhedsordningen

Udskyd skatten

Du kan planlægge dig ud af topskat.

 

skema-virksomhedsskatteordningen

 

Ordningen

Erhvervsdrivende som ejer virksomhed personligt, har mulighed for at bruge virksomhedsskatteordningen. Denne medfører at hævninger beskattes. Overskud som ikke hæves, beskattes kun med en lempelig foreløbig beskatning på 22%.

Et eksempel: En virksomhed har 1.000.000 kr. i overskud. Indehaveren har i årets løb hævet 600.000 kr. De 600.000 kr. beskattes som normal indkomst, lad os antage at det er med et snit på 50%. Og de resterende 400.000 kr. beskattes aconto med 22%, eller med 88.000 kr. Samlet skat i dette eksempel er 388.000 kr.

Dette forudsætter at indehaveren kan bruge sine hævninger på 600.000 kr. til at betale skat med 388.000 kr. Dvs. der er 212.000 kr. til privat forbrug. Eller godt 17.000 kr. per måned. Og 400.000 kr. som bliver i virksomheden.

Man opsparer med andre ord sit overskud med 400.000 kr. De 400.000 kr. er udtryk for overskud som indehaveren har ladet stå i virksomheden, enten i form af kontanter, eller som virksomheden har brugt til at foretage virksomhedsrelevante investeringer, fx ved køb af bil eller maskiner til virksomheden.

Ordningen kan spare skat

Mange erhvervsdrivende har en meget svingende indkomst. Nogle år giver virksomheden meget lidt eller negativt resultat, og andre år er resultatet højt.

Med ordningen, kan indehaver undlade at hæve hele overskuddet i år med høj indkomst, og så nøjes med den lave acontoskat for resten. Derefter betales den resterende skat (forskellen på acontoskat 22% og normalbeskatning på op til 56%) i senere år, hvis pengene faktisk hæves fra virksomheden.

På den måde skyder man en skattebyrde foran sig. Og det kan man gøre hele livet, så længe man ikke hæver pengene. Det er i det mindste en gratis kredit, som formindskes årligt med inflationen.

Med lidt planlægning, kan man selv bestemme sin skat. Man kan nemlig bare undlade at hæve pengene, og dermed bliver de lempeligt aconto beskattet. For mange erhvervsdrivende er det muligt at planlægge sig helt ud af topskat. Og 15% sparet skat af sidst tjente kr. er da bestemt værd at tage med.

Hvorfor ordningen?

Ordningen er bl.a. lavet for at virksomhederne får midler til at foretage investeringer. I stedet for at indehaver hæver det hele – hvilket man sandsynligvis ville gøre, hvis det hele kom til beskatning.

Ordningen er også lavet for at der skattemæssigt ikke skal være forskel på at drive selskab og personlig virksomhed.

Kontakt os, hvis du vil høre mere.

Hvad kan vi forvente os på skatteområdet – ny lovgivning

paragraf-gaveRegeringen har fremlagt sit lovkatalog, som viser hvad vi kan forvente af lovgivningen i nærmeste fremtid. Vi har vist nogle udvalgte områder.

Retssikkerhedspakke I og II (oktober I og februar II)

Regeringen mener, at der skal være fokus på borgernes retssikkerhed. Der er indtil videre planlagt to retssikkerhedspakker.

Den første pakke vil betyde, at:

  • SKAT ikke længere vil have adgang til at foretage kontrol på privat grund,
  • Kravet om skiltning på byggepladser afskaffes,
  • Pligten til at oplyse cpr.nr. og forevise gyldig legitimation til SKAT ifm kontrol, afskaffes.

Den anden pakke vil indeholde en række retssikkerhedsmæssige initiativer, herunder genindførelse af omkostningsgodtgørelse til selskaber og fonde i klagesager.

Genindførelse af formueskattekursen (februar I)

Regeringen vil genindføre formueskattekursen, så denne igen kan bruges som værdiansættelse ved overdragelse af aktier til børn mv.

Der arbejdes på at udforme en konkret model, således at lempelsen kan træde i kraft fra 1. januar 2016. Modellen vil indeholde værnsregler, så genindførelsen af formueskattekursen ikke genåbner det tidligere skattehul, hvor der kunne føres aktiegevinster ubeskattet ud af Danmark, herunder til børn bosiddende i udlandet.

Udvidelse af adgangen til at betale acontoskat ved ny koncernforbindelse og øvrige ændringer (februar I)

Der foreslås en udvidelse af adgangen til at betale frivillig acontoskat for selskaber i forbindelse med etableringen af en ny koncernforbindelse.

Endvidere vil lovforslaget indeholde ændringer, der skal forenkle og præcisere en række regler på skatteområdet (dette glæder vi os til).

Nedsat udbytteskat for begrænset skattepligtige selskaber

Den interne beskatningsprocent for udbytte fra danske selskaber til udenlandske selskaber foreslås nedsat fra 27 % til 22 %.

Indeholdelsesprocenten vil fortsat være 27 %, og det udenlandske selskab skal blot tilbagesøge den for meget betalte danske udbytteskat.

Virksomhedsordningen – sikkerhedsstillelse

Reglen om beskatning ved sikkerhedsstillelse indebærer, at selvstændigt erhvervsdrivende anses for at have overført et beløb fra virksomheds- til privatøkonomien. Beløbet opgøres til det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse på det tidspunkt, hvor der stilles sikkerhed. Det opgjorte beløb anses for overført uden om hæverækkefølgen og kommer til beskatning i den selvstændigt erhvervsdrivendes personlige indkomst. Beløbet er arbejdsmarkedsbidragspligtigt. Herved sker der reelt en særskilt beskatning af en sikkerhedsstillelse.

I forhold til eksempelvis en kassekredit følger det af forarbejderne, at der først er stillet sikkerhed, når der trækkes på kassekreditten. Det er først på tidspunktet for et træk på en kassekredit, at der er etableret privat gæld, og derved stillet sikkerhed for privat gæld. Det vil sige, at den selvstændige ikke bliver beskattet af selve trækningsretten.

Det foreslås, at de selvstændigt erhvervsdrivende kan vælge at opgøre beløbet, der beskattes efter reglen om beskatning ved sikkerhedsstillelse, på baggrund af sikkerhedsstillelsens størrelse i perioden fra og med den 11. juni 2014 til og med den 8. september 2014.

Den foreslåede overgangsregel betyder, at beskatningen af en sikkerhedsstillelse kan ske på baggrund af værdien af den stillede sikkerhed. Det vil sige, at størrelsen af gælden, der er stillet sikkerhed for, er uden betydning. Det foreslås i tilknytning til ændringen, at der til og med den 30. juni 2017 gives mulighed for at foretage omvalg af selvangivne oplysninger for indkomstår, hvori perioden fra og med den 11. juni 2014 til og med den 8. september 2014 indgik, fordi en beskattet sikkerhedsstillelse reelt gøres skattefri, hvis overgangsreglen anvendes.

Herudover foreslås det også, at reglen om beskatning ved sikkerhedsstillelse tydeliggøres, så det klart fremgår, hvorledes det opgjorte beløb skal medregnes ved opgørelsen af den selvstændiges personlige indkomst (det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse). Endelige sker der en tilføjelse i arbejdsmarkedsbidragsloven, således at det klart fremgår, at beløbet er omfattet af bidragspligten.

Ændret definition af datterselskabsaktier

Efter gældende regler er der tale om begrebet ’datterselskabsaktier’, hvis et selskab ejer mindst 10 % af kapitalen i ’datterselskabet’. Dette ændres ikke. Men efter gældende regler er det tillige en betingelse, at et udenlandsk datterselskab enten er hjemmehørende indenfor EU eller i et land, som Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Sidstnævnte betingelse ophæves, og i stedet indsættes en betingelse om, at selskabet er skattepligtigt i hjemlandet.

Danske selskaber vil derfor ikke længere være skattepligtig af udbytte fra udenlandske datterselskaber, uanset hvor selskabet er hjemmehørende, blot selskabet er skattepligtigt til hjemlandet.

BoligJobordningen (november II)

Ifølge regeringens plan, skal BoligJobordningen fra og med 2016 være todelt og give mulighed for fradrag på op til 6.000 kr. pr. person for serviceydelser og fradrag for op til12.000 pr. person i fradrag for håndværksydelser. Udnyttes begge fradragskategorier fuldt ud, vil det samlede fradrag pr. person således kunne udgøre i alt 18.000 kr. (mod 15.000 i alt i dag).

BoligJobordningen udvides med nye grønne ydelser, og fradraget fjernes for typer af arbejder, der ikke har et grønt sigte. Samtidig fastholdes et fradrag for serviceydelser.

Kontakt os, hvis du vil høre mere.

Slut med hul i virksomhedsskatteordningen

PlasterDet har været muligt at indskyde sin private gæld, og få fradrag for renterne med op til 56%. Det er slut nu.

Der er dog i dag en værnsregel som skal begrænse indskuddet af privat gæld, som medfører negativ indskudskonto. Værnsregelen hedder ‘Rentekorrektion’, som i øjeblikket er 2%. En negativ indskudskonto på fx 1.000.000 kr. medfører rentekorrektion på 20.000 kr. som flyttes fra kapitalindkomst (fradrag ca. 30%) til personlig indkomst (beskatning op til 56%). Hvis renten på privat gæld er større end 2 %, opnås dermed stadig en gevinst, selvom der er en værnsregel.

Der indføres nu 3 forhold, som skal begrænse denne trafik.

  1. Der indføres en begrænsning, således at der ikke kan spares op i virksomheden, hvis der er negativ indskudskonto. Det medfører, at hele overskuddet beskattes som personlig indkomst. Ved opsparing (fremover kun ved indskudskonto som ikke er negativ), beskattes kun hævninger i personlig indkomst. Overskud som ikke er hævet og dermed spares op, aconto beskattes med virksomhedsskattesatsen, som er 24,5% i 2014.
  2. Der indføres en forhøjelse af rentekorrektionen med yderligere 3%. Rentekorrektionen ville dermed blive samlet 5% i 2013 (dog højst virksomhedens nettorenteudgifter). Forhøjelse af rentekorrektion med yderligere 3% gælder for 2015.
  3. Der indføres, at man ikke kan spare op i virksomhedsskatteordningen, hvis ordningens aktiver står til sikkerhed for gæld, som ikke indgår i virksomhedsordningen. Dvs. at man ikke må stille virksomhedens aktiver til sikkerhed for privat gæld. Hvis virksomhedsordningens aktiver, stilles til sikkerhed for privat gæld, anses et tilsvarende beløb for hævet, med beskatning til følge.

Hvis man pr. 11.6.2014 havde stillet virksomhedens aktiver til sikkerhed for privat gæld (eller der er negativ indskudskonto pr. 11.6.2014), kan man ikke spare op i virksomhedsordningen, med indkomst der erhverves fra 11.6.2014 og frem.

Det medfører, at man i givet fald er nødt til at lave to indkomstopgørelser for 2014. En fra indkomstårets start, som for de fleste er 1.1.2014 og frem til 10.6.2014, samt en anden opgørelse fra 11.6.2014 og til udgangen af indkomståret 31.12.2014.

Hvis man er i denne gruppe med negativ indskudskonto eller sikkerhedsstillelse for privat gæld, anbefaler vi, at du kontakter os med henblik på en plan for fremtiden, samt en delopgørelse for 2014.

Der indføres en bagatelgrænse, således at der alligevel godt kan spares op i virksomhedsordningen, hvis den negative indskudskonto og eventuel sikkerhedsstillelse tilsammen udgør mindre end 100.000 kr. negativt. Dette vil kun gælde, hvis indskudskontoen ikke bliver mere negativ/sikkerhedsstillen øges efter 11.6.2014. Det vil sige, at en negativ indskudskonto som går fra fx 20.000 kr. negativ til 40.000 kr. negativ medfører, at man ikke kan spare op i virksomhedsordningen.

Der er to forslag fra forhandlinger om vækstpakken, som angiveligt kommer med i lovændringen (som bliver 3.behandlet den 9. september 2014):

  1. En overgangsregel om at afvikle sikkerhedsstillelse, der er stillet inden den 11. juni 2014 inden udgangen af tre år og
  2. Bagatelgrænsen på 100.000 kr. forhøjes til 500.000 kr.

Derudover skal forhandlerne om vækstpakken finde en lempelig løsning på, når en blandet ejendom er med i virksomhedsordningen, og naturligt nok stilles til sikkerhed for den private del af gælden.

Sammenfatning

Lovindgrebet skal gøre op med privat gæld som man lægger ind i virksomhedsordningen. Dels sker der rentekorrektion med 5% og dels skal hele virksomhedens overskud beskattes hos ejeren (virksomhedsordningen gør ellers netop, at det er muligt at udskyde noget af beskatningen). Virksomhedens aktiver må heller ikke længere stilles som sikkerhed for privat gæld. Hvis en af de to forhold gør sig gældende for dig, skal der sandsynligvis laves to indkomstopgørelser for 2014.

Kontakt os, hvis du vil høre mere.

Kurt Lægård og Jørn Christoffersen, Tlf. 3525 6220