Tag-arkiv: selskab

Skjul din løn

En del selskaber skal nu oplyse om én persons løn.
Kan man skjule dét?

Hvad oplyses i dag?

Regler i årsregnskabsloven, gør at selskaber skal oplyse antallet af beskæftigede. Og samtidig skal man oplyse størrelsen på løn, hvis man bruger den artsopdelte resultatopgørelse.

Der findes ca. 41.000 selskaber i Danmark, som udelukkende har én person beskæftiget. Det vil være naturligt at tro, at denne ene beskæftigede person er direktøren, og dermed kan man direkte aflæse personens løn i regnskabet.

Af mange grunde, herunder hvis lønnen er særligt lav eller særligt høj, kan det være interessant at skjule denne oplysning. Læs resten

Designed by Katemangostar / Freepik

Lettere generationsskifte

Man hører ofte virksomhedsledere kritisere generationsskifte-reglerne. Nu bliver der gjort noget ved det. Regeringen har spillet ud med udkast til lovforslag som forbedrer situationen for mange.

 

Nedsat gaveafgift

Hvis forslaget vedtages, bliver gaveafgiften nedsat fra de nuværende 15% til blot 5% frem mod 2020. Nedsættelsen gælder dog kun ved overdragelse af erhvervsvirksomhed. Nedsættelsen vil ske med tilbagevirkende kraft således (for overdragelse der skete i 2016, vil der også være en nedsættelse af skatten): Læs resten

Lån selskabets penge til private formål

Selskabs lånFra 1.1.2017 bliver det muligt at låne penge af dit selskab til private formål. Men der følger visse betingelser med.

Hvad kan jeg låne?

Du kan låne likvider, eller andre aktiver. Eller få selskabet til at stille sikkerhed for din private gæld.

Hvem kan nu lovligt låne?

Reglerne om lovlige lån eller sikkerhedsstillelse (samlet kaldet økonomisk bistand) til virksomhedsdeltagere eller ledelse, medfører at der kan ydes økonomisk bistand til personer, der indtil nu har været ulovlige at yde lån til. De som forekommer oftest er:

  • Kapitalejere som er fysiske personer samt ledelsesmedlemmer

Der er 5 betingelser, der skal opfyldes: Læs resten

Lån ikke penge ud fra virksomheden

coins-948603_960_720

Der er ikke-proportional straf for at foretage forkerte udlån fra virksomheden.

Selskab

Et selskab (Iværksætterselskab, anpartsselskab, aktieselskab og parterselskab) må ikke låne penge ud til sin ledelse eller til sine ejere. Det gælder også ledelse og ejer i moderselskab. Og det gælder også alle disse personers nærtstående, fx ægtefæller, børn osv. Tilsvarende gælder forbud mod sikkerhedsstillelser, dvs. man kan ikke omgå forbuddet med at oprette en privat kredit, og lade selskabet stille sikkerhed for kreditten.

Hvis selskabet alligevel låner ud til denne personkreds, skal lånet tilbagebetales med tillæg af en rente, som i øjeblikket udgør 10,05%. Og hvis der lånes ud til en ejer med bestemmende indflydelse, skal personen oven i købet beskattes af udlånet. Der er en del arbejde med at rette op på forholdet.

Personlig virksomhed

Hvis man driver personlig virksomhed, er reglerne nogenlunde de samme i den såkaldte virksomhedsordning. Der er ikke forbud mod udlån, men dette anses for hævet (med beskatning til følge), hvis udlånet ikke er erhvervsmæssigt.

Afgørelse om ejendomme

En virksomhedsejer ville sælge nogle af virksomhedens ejendomme til ejers børn. Virksomheden ville være med til at finansiere børnenes køb, så børnene fik lettere ved at købe ejendommene. Ejer spurgte skatterådet til 3 forskellige løsninger: 1) At hele købesummen ikke blev betalt, men at er blev oprettet en mellemregning på anfordringsvilkår forrentet med markedsrenten. 2) At hele købesummen ikke blev betalt, men at der blev oprettet en mellemregning på anfordringsvilkår forrentet med markedsrenten og sikkerhedsstillelse i form af et ejerpantebrev. Og 3) At der skete sædvanlig realkreditbelåning af ejendommene, og den resterende del af salgssummen skulle berigtiges med et anfordringstilgodehavende forrentet med markedsrenten.

Skatterådet mente at det i samtlige tre løsninger ville medføre en hævning (med beskatning af opsparet overskud til følge). Sagen blev anket til landsretten. Denne fandt, at fuld sælgerfinansiering forrentet på markedsvilkår ikke er sædvanligt i forhold til en uafhængig køber, uanset om der udstedes ejerpantebrev eller ej. En sælgerfinansiering på disse vilkår ville derfor blive betragtet som et privat udlån.

Afgørelse om tandlæger

To tandlæger drev tandlægevirksomhed i I/S form. De ville stifte et ejendomsselskab der skulle opføre en ejendom til udlejning til tandlægevirksomheden. De ville udlåne overskudslikviditet fra tandlægevirksomheden til selskabet. Skatterådet fandt dog, at betaling af leje ikke var udtryk for ”direkte erhvervsmæssig samhandel” mellem tandlægevirksomheden og ejendomsselskabet. Udlånet medførte hævning (og beskatning).

Kontakt os, hvis du vil høre mere.

Kurt Lægård og Jørn Christoffersen, Tlf. 3525 6220

Skal mit selskab betale selskabsskat?

selskab-skat2
Anden rate af selskabsskat skal betales 20. november. Opkrævningerne udsendes fra primo oktober. Kan det svare sig med yderligere frivillig indbetaling?

Raterne

Selskabsskatten skal betales med halvdelen den 20. marts og den anden halvdel den 20. november. Selskabsskatten beregnes som et gennemsnit af de sidste 3 års indkomster.

Hvordan kan 2. rate svare sig?

Hvis man forventer at selskabets indkomst, vil resultere i restskat, skal der samlet betales en rente på 4,56 % af denne (omregnet og før skat).

Hvis man derimod forventer, at selskabets indkomst vil resultere i overskydende skat, vil man få en nettorente på 1,09 % af denne (omregnet og før skat).

Hvis man ønsker raten nedsat, kan man anmode om dette på TastSelv på skat.dk. Det ville fx være tilfældet, hvis man forventer overskydende skat, og man ønsker pengene fra raten ud nu, hvis man forventer at man kan få mere end 1,09 % ud af dem i stedet for at indbetale dem som aconto skat.

Yderligere frivillig indbetaling

Der fratrækkes 0,3 % fra indbetalingen. Dette for at udligne den rente-gevinst man ellers ville få, da man får 1,1 % tillæg til evt. overskydende skat. Tilsvarende tillægges der 0,3 % til første rate, som havde betalingsfrist 20. marts.

Hvis man forventer restskat, vil den samlede netto helårsrente før skat være 5,7 %. Man skal derfor foretage indbetaling af frivillig aconto skat, hvis man et andet sted kan låne/bruge pengene til en rente under 5,7 %.

Hvis man forventer overskydende skat, vil den samlede omregnede netto helårsrente før skat være 1,06 %. Man skal derfor betale ekstra i frivillig aconto skat, såfremt man kan trække pengene på en konto som har lavere indskudsrente end 1,06 % (eller man skal betale mindre end 1,06 % i lånerente).

Skattekontoen er til alt

Skats skattekonto anvendes til alle forhold. Hvis der i forvejen er et krav på indbetaling af fx a-skat eller moms, anvendes en indbetaling først til dette.

Man skal derfor sikre sig, at der ikke resterer andre krav på indbetalinger, når man indbetaler selskabsskat. Dette kan man se på selskabets skattekonto på ”SKAT tast selv” på skat.dk.

Indberet først

Man skal først indberette at man ønsker at betale aconto skat, inden man betaler. Ellers ved SKAT ikke hvad indbetalingen (som er til skattekontoen) dækker over, og så returnerer de bare pengene. Når man har indberettet selskabsskat, går der som regel en dag, inden dette kan ses af skattekontoen. Vent med at indbetale til man kan se beløbet.

Ergo: Indberet på SKAT tast selv, og indbetal derefter. Vi kan være behjælpelig med dette, hvis du kontakter os.

Hvis man ikke indberetter beløbet først, og SKAT derfor udbetaler beløbet, risikerer man at fristen for indbetaling 20/11 overskrides. Der kan ikke indbetales efterfølgende.

Nye selskaber

Nystiftede selskaber skal ikke betale selskabsskat de første 2 år. Disse selskaber kan kun foretage frivillig indbetaling.

Kontakt os, hvis du vil høre mere om aconto skat.

Kurt Lægård og Jørn Christoffersen, Tlf. 3525 6220