Tag-arkiv: medarbejderaktier

Ordningen for medarbejderaktier forbedres

MedarbejderaktierNu kan der gives op til 20% af lønnen som aktier.

Det skal være nemmere at tildele medarbejderaktier og aktieoptioner til ansatte. Dette for at medarbejderne får en stærkere tilknytning til virksomheden, dels for at medarbejder kan være med til ”løbe risikoen”, især i mindre nystartede virksomheder. Læs resten

Uddel lønnen som aktier – og få glade folk

Nu kommer der igen fornuftige regler om medarbejderaktier.

 

aktier

Medarbejderaktier

Mange virksomheder kan have en interesse i, at give medarbejdere aktier eller rettigheder til aktier i stedet for løn.

Dels for at spare lønomkostninger. Og dels for at binde medarbejderen tættere til virksomheden. Man er ikke lige så tilbøjelig til at tage job hos konkurrenten, hvis man har aktier i virksomheden man arbejder i.

Historikken

De historiske regler for medarbejderaktier med rimelig skat, gjaldt frem til november 2011. Nu kommer der tilsvarende gode regler, og dette vil glæde mange virksomheder. Der er i februar udsendt lovudkast om emnet. Høringsfristen udløb 1.3.2016.

De nuværende regler er ikke særligt lukrative. Beskatning hos medarbejderen sker som personlig indkomst (op til 56%), og beskatning sker på udnyttelsestidspunktet, altså som udgangspunkt når medarbejderen vælger at tegne aktien (hvilket ikke behøver at være samme tidspunkt for tildelingstidspunktet).

Den nye ordning

Reglerne vil både gælde for både individuelle og generelle aktieordninger. Dvs. man kan vælge at give aktier til alle ansatte, eller fx kun de ansatte som har mere end 25 års anciennitet mv.

Hvis virksomheden ikke vil give en aktie væk, kan virksomheden i stedet give retten til at købe en aktie (evt. til favørkurs). I denne debat indgår ofte ordene optioner og warrants om retten til at købe en aktie.

En option er retten til at købe en eksisterende aktie. Denne ejes forud for overgang til medarbejderen fx af et holdingselskab. Dvs. det er holdingselskabet der afgiver aktien.

En warrant er retten til at købe en ny-udstedt aktie. Dvs. det er virksomheden selv der afgiver aktien. Dette er lidt mere bøvlet, da der skal laves kapitaludvidelse på udnyttelsestidspunktet.

Beskatningen

Beskatningen efter den nye ordning sker som aktieindkomst, som beskattes med op til 42%. Dvs. der bliver konverteret løn (beskatning op til 56%) til aktieindkomst (op til 42%). Medarbejderen sparer således op til 14 procentpoint skat på de tildelte aktier, hvis man konverterer fra løn.

Beskatningstidspunktet bliver, når medarbejderen sælger sine aktier. Der kan gå mange år fra virksomheden tildeler en aktie, til medarbejderen sælger den, og dermed skal beskattes.