Tag-arkiv: lovgivning

Ordningen for medarbejderaktier forbedres

MedarbejderaktierNu kan der gives op til 20% af lønnen som aktier.

Det skal være nemmere at tildele medarbejderaktier og aktieoptioner til ansatte. Dette for at medarbejderne får en stærkere tilknytning til virksomheden, dels for at medarbejder kan være med til ”løbe risikoen”, især i mindre nystartede virksomheder. Læs resten

Indgreb rammer mange og skader investeringer

Indgreb rammer mange og skader investeringerUnderskud fra passiv investering i K/S, P/S og I/S er fremadrettet ikke fradragsberettiget i anden indkomst. Der kan nu kun modregnes i evt. fremtidige gevinster i samme virksomhed.

Lovændringen

Underskud i passiv deltagelse i Kommanditselskab, Partnerselskab eller Interessentskab, kan fremover ikke modregnes i anden indkomst. Underskuddene kan i stedet akkumuleres og i fremtiden modregnes i evt. overskud fra samme virksomhed. Læs resten

Billigere bo- og gaveafgift

Overdragelse til næste generation bliver billigere. Lovforslag lemper afgiften, for at søge at sikre, at Danske virksomheder og arbejdspladser forbliver i Danmark, og skaber flere arbejdspladser.

Overdragelse til hvilke personer

Lovforslaget er ikke relevant for almindelige overdragelser til 3.mand. Derimod nedsættes afgiften ved overdragelser til børn og børnebørn. Relevant er personkredsen, der kan succedere, og hvor bo- eller gaveafgiften efter de almindelige regler udgør 15 pct. Hvis afdøde eller gavegiver ikke har børn, gælder de lavere afgiftssatser, hvis virksomheden overdrages til søskende eller disses børn og børnebørn. Læs resten

Lån selskabets penge til private formål

Selskabs lånFra 1.1.2017 bliver det muligt at låne penge af dit selskab til private formål. Men der følger visse betingelser med.

Hvad kan jeg låne?

Du kan låne likvider, eller andre aktiver. Eller få selskabet til at stille sikkerhed for din private gæld.

Hvem kan nu lovligt låne?

Reglerne om lovlige lån eller sikkerhedsstillelse (samlet kaldet økonomisk bistand) til virksomhedsdeltagere eller ledelse, medfører at der kan ydes økonomisk bistand til personer, der indtil nu har været ulovlige at yde lån til. De som forekommer oftest er:

  • Kapitalejere som er fysiske personer samt ledelsesmedlemmer

Der er 5 betingelser, der skal opfyldes: Læs resten

Regeringens skatteplaner

Hvor er der noget at hente for mig? Og for samfundet?

Folketingssalen.ft_open_2010_0907.Fotograf_Anders Hviid

Pressefoto, ft.dk – Fotograf Anders Hviid

Fradrag for egenkapital

Det lyder næsten for godt til at være sandt. Fra 2019 kan selskaber få fradrag med ca. 3% af øget egenkapital. Hvad ’øget’ betyder, er ikke specificeret. Formålet er at få virksomheder til at øge egenkapital i stedet for at øge gæld. Hvis man øger egenkapitalen med 1 mio. kr., vil fradraget være på op til 30 tkr.

Lavere skat på aktie- og kapitalindkomst

27% skat på aktieindkomst foreslås fra 2018 nedsat til 25 %. Aktieindkomst mellem 51.700-150.000 kr. skal beskattes med 35% (mod 42% i dag). Indkomst over 150.000 år beskattes stadig med 42%. Der er dobbelte bundfradrag for ægtefæller. Måske kan det godt svare sig for dig at udskyde en planlagt gevinst på aktier. Samtidig foreslås det at positiv kapitalindkomst udgår af topskattegrundlaget, og der skal efter regeringens plan således ikke betales topskat af positiv kapitalindkomst fremadrettet. Dermed bliver højeste skattesats for positiv kapitalindkomst ca. 37%. Læs resten

Hvilke konsekvenser skal jeg vente mig af ændringerne i årsregnskabsloven?

Vi sætter fokus på selskaber i klasse B.

Opgørelse af omsætning

aendringerne-i-aarsregnskabslovenTil brug for vurdering af størrelsesgrænserne, skal virksomheden fremover til sin nettoomsætning tillægge finansielle indtægter og investeringsindtægter fra ejendomme. Man er således nødt til at gå ind på de relevante poster, og vurdere hvad der skal med, og hvad der kan udelades. Investeringsindtægter og finansielle indtægter skal medregnes til omsætningen ved vurdering af størrelsesgrænserne, hvis de udgør mindst omsætningen. Så det er nødvendigt at opgøre størrelsen, selvom det ender med, at der ikke skal ske indregning.

Revurdering af restværdi ved afskrivning

Virksomheder der afskriver på aktiver, skal løbende revurdere restværdi på aktiverne, inden afskrivning. Alle virksomheder med immaterielle og materielle aktiver, afskriver på aktiver. Det er dog særligt relevant at revurdere restværdien på aktiver med en længere løbetid, eksempelvis ejendomme. Men det kan også være relevant for andre aktiver. Ændringen (at revurdere restværdien løbende) skal implementeres med tilbagevirkende kraft.

Opskrevne aktiver

Hvis du har aktiver, der er opskrevet til dagsværdi, skal opskrivningen bindes på en særlig reserve under egenkapitalen. Reserven for opskrivning skal fremover reduceres med afskrivning på opskrivningen. Dette skal ske med tilbagevirkende kraft. Det betyder at man er nødt til at gå tilbage fra start, og finde ud af, hvor meget der er afskrevet på opskrivningerne gennem tiderne, så anvendt regnskabspraksis kan ændres korrekt, med tilpasning af sammenligningstallene.

Gæld på investeringsejendomme

Hvis ejendomme er indregnet til dagsværdi med regulering over resultatopgørelsen (hovedaktivitet med investering), har gælden været indregnet til tilsvarende dagsværdi. Fremover skal gælden indregnes til amortiseret kostpris. Dette skal ske med tilbagevirkende kraft, som betyder nettoændring på egenkapitalen primo, og tilpasning af sammenligningstal.

Ledelsespåtegning og ledelsesberetning

Der kommer mulighed for at undlade ledelsespåtegning hvis der kun er én person i ledelsen. Til gengæld bliver det pligtigt for alle at have en ledelsesberetning. Og notekravet om egne kapitalandele er ophævet, og flyttes til ledelsesberetningen.

Udbytte

Der bliver andre regler for placering af udbytte i regnskabet (kan fremover kun stå under egenkapitalen). Sammenligningstal skal tilpasses. Og det bliver pligtig til at indregne ekstraordinært udbytte i resultatdisponeringen. Dertil kommer at ekstraordinært udbytte udloddet efter regnskabsårets udløb, skal oplyses i tilknytning til resultatdisponeringen.

Modregningsreglerne for igangværende arbejder

Det er ikke længere muligt at modregne igangværende arbejder og forudbetalinger for igangværende arbejder. Sammenligningstal skal tilpasses.

Andre ændringer

Der er også kommet ændringer til eventualaktiver, hensatte forpligtelser, notekrav, mulighed for at være mikrovirksomhed, mindre ændringer i regnskabsskemaerne, forskellige beskrivelser i anvendt regnskabspraksis, andre muligheder for indregning af unoterede kapitalandele osv.

Det tager mere tid at lave regnskab i år 1

Man må forvente, at det tager mere tid at lave regnskab dét år, årsregnskabsloven implementeres. Denne er i øvrigt pligtig for regnskabsår der starter den 1.1.2016 eller senere. Men må anvendes systematisk og konsekvent for regnskabsår der slutter den 31.12.2015 eller senere.

Hvor lang tid der går med ændringerne, er ikke til at spå om, da forskellige virksomheder har forskellige regnskabsposter, og dermed forskellige behov for implementering.

Hvis man har finansielle indtægter og investeringsindtægter som evt. skal tillægges omsætningen, igangværende arbejder, aktiver der afskrives, investeringsejendomme og aktiver der er opskrevet, skal man forvente at bruge 5-10 timer mere på regnskabet i forbindelse med implementering af årsregnskabsloven.

Hvis revisor assisterer med opstilling af regnskab, vil revisor naturligvis skulle bruge tilsvarende ekstra tid på assistance med opstillingen. Det vil højst sandsynligt medføre en ekstra regning for implementeringen af årsregnskabsloven. Vi forventer, at arbejdet efterfølgende falder igen til et normalt niveau, og derfor sandsynligvis ikke vil medføre mér-omkostninger.

Kontakt os, hvis du vil høre mere.

Hvad kan vi forvente os på skatteområdet – ny lovgivning

paragraf-gaveRegeringen har fremlagt sit lovkatalog, som viser hvad vi kan forvente af lovgivningen i nærmeste fremtid. Vi har vist nogle udvalgte områder.

Retssikkerhedspakke I og II (oktober I og februar II)

Regeringen mener, at der skal være fokus på borgernes retssikkerhed. Der er indtil videre planlagt to retssikkerhedspakker.

Den første pakke vil betyde, at:

  • SKAT ikke længere vil have adgang til at foretage kontrol på privat grund,
  • Kravet om skiltning på byggepladser afskaffes,
  • Pligten til at oplyse cpr.nr. og forevise gyldig legitimation til SKAT ifm kontrol, afskaffes.

Den anden pakke vil indeholde en række retssikkerhedsmæssige initiativer, herunder genindførelse af omkostningsgodtgørelse til selskaber og fonde i klagesager.

Genindførelse af formueskattekursen (februar I)

Regeringen vil genindføre formueskattekursen, så denne igen kan bruges som værdiansættelse ved overdragelse af aktier til børn mv.

Der arbejdes på at udforme en konkret model, således at lempelsen kan træde i kraft fra 1. januar 2016. Modellen vil indeholde værnsregler, så genindførelsen af formueskattekursen ikke genåbner det tidligere skattehul, hvor der kunne føres aktiegevinster ubeskattet ud af Danmark, herunder til børn bosiddende i udlandet.

Udvidelse af adgangen til at betale acontoskat ved ny koncernforbindelse og øvrige ændringer (februar I)

Der foreslås en udvidelse af adgangen til at betale frivillig acontoskat for selskaber i forbindelse med etableringen af en ny koncernforbindelse.

Endvidere vil lovforslaget indeholde ændringer, der skal forenkle og præcisere en række regler på skatteområdet (dette glæder vi os til).

Nedsat udbytteskat for begrænset skattepligtige selskaber

Den interne beskatningsprocent for udbytte fra danske selskaber til udenlandske selskaber foreslås nedsat fra 27 % til 22 %.

Indeholdelsesprocenten vil fortsat være 27 %, og det udenlandske selskab skal blot tilbagesøge den for meget betalte danske udbytteskat.

Virksomhedsordningen – sikkerhedsstillelse

Reglen om beskatning ved sikkerhedsstillelse indebærer, at selvstændigt erhvervsdrivende anses for at have overført et beløb fra virksomheds- til privatøkonomien. Beløbet opgøres til det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse på det tidspunkt, hvor der stilles sikkerhed. Det opgjorte beløb anses for overført uden om hæverækkefølgen og kommer til beskatning i den selvstændigt erhvervsdrivendes personlige indkomst. Beløbet er arbejdsmarkedsbidragspligtigt. Herved sker der reelt en særskilt beskatning af en sikkerhedsstillelse.

I forhold til eksempelvis en kassekredit følger det af forarbejderne, at der først er stillet sikkerhed, når der trækkes på kassekreditten. Det er først på tidspunktet for et træk på en kassekredit, at der er etableret privat gæld, og derved stillet sikkerhed for privat gæld. Det vil sige, at den selvstændige ikke bliver beskattet af selve trækningsretten.

Det foreslås, at de selvstændigt erhvervsdrivende kan vælge at opgøre beløbet, der beskattes efter reglen om beskatning ved sikkerhedsstillelse, på baggrund af sikkerhedsstillelsens størrelse i perioden fra og med den 11. juni 2014 til og med den 8. september 2014.

Den foreslåede overgangsregel betyder, at beskatningen af en sikkerhedsstillelse kan ske på baggrund af værdien af den stillede sikkerhed. Det vil sige, at størrelsen af gælden, der er stillet sikkerhed for, er uden betydning. Det foreslås i tilknytning til ændringen, at der til og med den 30. juni 2017 gives mulighed for at foretage omvalg af selvangivne oplysninger for indkomstår, hvori perioden fra og med den 11. juni 2014 til og med den 8. september 2014 indgik, fordi en beskattet sikkerhedsstillelse reelt gøres skattefri, hvis overgangsreglen anvendes.

Herudover foreslås det også, at reglen om beskatning ved sikkerhedsstillelse tydeliggøres, så det klart fremgår, hvorledes det opgjorte beløb skal medregnes ved opgørelsen af den selvstændiges personlige indkomst (det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse). Endelige sker der en tilføjelse i arbejdsmarkedsbidragsloven, således at det klart fremgår, at beløbet er omfattet af bidragspligten.

Ændret definition af datterselskabsaktier

Efter gældende regler er der tale om begrebet ’datterselskabsaktier’, hvis et selskab ejer mindst 10 % af kapitalen i ’datterselskabet’. Dette ændres ikke. Men efter gældende regler er det tillige en betingelse, at et udenlandsk datterselskab enten er hjemmehørende indenfor EU eller i et land, som Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Sidstnævnte betingelse ophæves, og i stedet indsættes en betingelse om, at selskabet er skattepligtigt i hjemlandet.

Danske selskaber vil derfor ikke længere være skattepligtig af udbytte fra udenlandske datterselskaber, uanset hvor selskabet er hjemmehørende, blot selskabet er skattepligtigt til hjemlandet.

BoligJobordningen (november II)

Ifølge regeringens plan, skal BoligJobordningen fra og med 2016 være todelt og give mulighed for fradrag på op til 6.000 kr. pr. person for serviceydelser og fradrag for op til12.000 pr. person i fradrag for håndværksydelser. Udnyttes begge fradragskategorier fuldt ud, vil det samlede fradrag pr. person således kunne udgøre i alt 18.000 kr. (mod 15.000 i alt i dag).

BoligJobordningen udvides med nye grønne ydelser, og fradraget fjernes for typer af arbejder, der ikke har et grønt sigte. Samtidig fastholdes et fradrag for serviceydelser.

Kontakt os, hvis du vil høre mere.