Tag-arkiv: lån

Lån selskabets penge til private formål

Selskabs lånFra 1.1.2017 bliver det muligt at låne penge af dit selskab til private formål. Men der følger visse betingelser med.

Hvad kan jeg låne?

Du kan låne likvider, eller andre aktiver. Eller få selskabet til at stille sikkerhed for din private gæld.

Hvem kan nu lovligt låne?

Reglerne om lovlige lån eller sikkerhedsstillelse (samlet kaldet økonomisk bistand) til virksomhedsdeltagere eller ledelse, medfører at der kan ydes økonomisk bistand til personer, der indtil nu har været ulovlige at yde lån til. De som forekommer oftest er:

  • Kapitalejere som er fysiske personer samt ledelsesmedlemmer

Der er 5 betingelser, der skal opfyldes: Læs resten

Lån ikke penge ud fra virksomheden

coins-948603_960_720

Der er ikke-proportional straf for at foretage forkerte udlån fra virksomheden.

Selskab

Et selskab (Iværksætterselskab, anpartsselskab, aktieselskab og parterselskab) må ikke låne penge ud til sin ledelse eller til sine ejere. Det gælder også ledelse og ejer i moderselskab. Og det gælder også alle disse personers nærtstående, fx ægtefæller, børn osv. Tilsvarende gælder forbud mod sikkerhedsstillelser, dvs. man kan ikke omgå forbuddet med at oprette en privat kredit, og lade selskabet stille sikkerhed for kreditten.

Hvis selskabet alligevel låner ud til denne personkreds, skal lånet tilbagebetales med tillæg af en rente, som i øjeblikket udgør 10,05%. Og hvis der lånes ud til en ejer med bestemmende indflydelse, skal personen oven i købet beskattes af udlånet. Der er en del arbejde med at rette op på forholdet.

Personlig virksomhed

Hvis man driver personlig virksomhed, er reglerne nogenlunde de samme i den såkaldte virksomhedsordning. Der er ikke forbud mod udlån, men dette anses for hævet (med beskatning til følge), hvis udlånet ikke er erhvervsmæssigt.

Afgørelse om ejendomme

En virksomhedsejer ville sælge nogle af virksomhedens ejendomme til ejers børn. Virksomheden ville være med til at finansiere børnenes køb, så børnene fik lettere ved at købe ejendommene. Ejer spurgte skatterådet til 3 forskellige løsninger: 1) At hele købesummen ikke blev betalt, men at er blev oprettet en mellemregning på anfordringsvilkår forrentet med markedsrenten. 2) At hele købesummen ikke blev betalt, men at der blev oprettet en mellemregning på anfordringsvilkår forrentet med markedsrenten og sikkerhedsstillelse i form af et ejerpantebrev. Og 3) At der skete sædvanlig realkreditbelåning af ejendommene, og den resterende del af salgssummen skulle berigtiges med et anfordringstilgodehavende forrentet med markedsrenten.

Skatterådet mente at det i samtlige tre løsninger ville medføre en hævning (med beskatning af opsparet overskud til følge). Sagen blev anket til landsretten. Denne fandt, at fuld sælgerfinansiering forrentet på markedsvilkår ikke er sædvanligt i forhold til en uafhængig køber, uanset om der udstedes ejerpantebrev eller ej. En sælgerfinansiering på disse vilkår ville derfor blive betragtet som et privat udlån.

Afgørelse om tandlæger

To tandlæger drev tandlægevirksomhed i I/S form. De ville stifte et ejendomsselskab der skulle opføre en ejendom til udlejning til tandlægevirksomheden. De ville udlåne overskudslikviditet fra tandlægevirksomheden til selskabet. Skatterådet fandt dog, at betaling af leje ikke var udtryk for ”direkte erhvervsmæssig samhandel” mellem tandlægevirksomheden og ejendomsselskabet. Udlånet medførte hævning (og beskatning).

Kontakt os, hvis du vil høre mere.

Kurt Lægård og Jørn Christoffersen, Tlf. 3525 6220

Kapitalejerlån – løsningen

Lån til kapitalejere og deres nærtstående er oftest skattepligtige – og bliver oven i købet beskattet dobbelt – men nu har vi løsningen på dobbeltbeskatning.

Reglerne om kapitalejerlån

Image courtesy of imagerymajestic at FreeDigitalPhotos.net

Et selskab må ikke låne penge ud til sine kapitalejere og ledelsesmedlemmer. Tilsvarende gælder for et moderselskabs kapitalejere og ledelsesmedlemmer. Og tilsvarende gælder for alle 4 gruppers nærtstående. Ligesom udlån, er det tilsvarende i strid med selskabsloven at stille sikkerhed for disse personer.

I givet fald skal der betales en staf-rente til selskabet på 10,2%. Og beløbet og rente skal naturligvis tilbagebetales til selskabet. Hvis man ikke kan tilbagebetale, er ledelsen personligt ansvarlige.

Ledelsen kan ifalde ansvar for et sådant lån eller sikkerhedsstillelse (bøde er typisk 5-10 procent), så revisor skal anføre en supplerende oplysning i sin revisionspåtegning.

Undtagelser

Moderselskaber er undtaget. Dvs. et selskab må gerne låne penge til, eller stille sikkerhed for sit danske moderselskab. Moderselskab er et selskab som har bestemmende indflydelse over selskabet. Der er kun ét moderselskab.

Der er også en undtagelse for pengeinstitutter. Dvs. selv om selskabet har 4 aktier i dit pengeinstitut, må det gerne låne selskabet penge.

Og der er en undtagelse for sædvanlige forretningsmæssige dispositioner. Dvs. hvis et selskab sælger 100 biler om året til andre kunder med 10 dages kredit, må de også sælge på tilsvarende vilkår til kapitalejere og ledelse.

Der er endelig en undtagelse vedrørende udlån til køb af selskabets egne kapitalandele. Hvis man benytter sig af dette, er der en del andre regler der skal overholdes. Du skal derfor tale med din revisor i god tid inden en sådan planlagt transaktion.

Beskatning

En hævning skal beskattes, hvis der er tale om en fysisk person (ej selskab), som har bestemmende indflydelse. Den samme person er oftest – i mindre danske selskaber – den samme som ledelsen, da vi oplever mange ene-kapitalejere som samtidig er eneste ledelsesmedlem.

Via den skatteretlige bestemmelse om bestemmende indflydelse, medtælles koncernforbundne selskabers aktier. Ligeså medregnes aktier hos ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold. Disses personers hævninger, bliver således også skattepligtige.

Beskatning er blot en skattemæssig regel. Dvs. at selv om der sker beskatning, skal lånet tilbagebetales med tillæg af renter alligevel. Det medfører, at der bliver tale om dobbelt beskatning.

Hvis man hæver 100.000, og ikke ønsker at betale noget tilbage, men laver en aftale med selskabet om at selskabet skal give én mere i løn, skal pengene dobbelt beskattes, eksempelvis ved både beskatning og at man bruger nettolønning til tilbagebetaling. Det medfører at man i det efterfølgende år kører en løn på ca. 330.000 kr., for at dække det hele ind. Altså for at dække beskatning, rente og tilbagebetaling.

Det er med andre ord en voldsomt dyr fornøjelse at låne penge af sit selskab.

Løsningen

Hævningen bliver beskattet uanset hvad. Men nu er der en løsning, således at man ikke beskattes igen ved tilbagebetaling. Dvs. kun beskatning én gang.

Det sker ved at selskabet udlodder sit tilgodehavende (fordringen) på kapitalejer. Man udlodder ikke pengene, men tilgodehavendet. Dette er uden skatteretlige konsekvenser. Dvs. ingen udbytteskat. Og tilsvarende ved at man får fordringen som løn. Dvs. ingen arbejdsmarkedsbidrag og a-skat af beløbet.

De selskabsretlige forudsætninger

At man udlodder fordringen som udbytte, fordrer at tager de selskabsretlige regler i sigte. Selskabsretligt skal ledelsen sikre, at der er forsvarlige midler i selskabet efter udlodningen. Dvs. i visse tilfælde kan det ikke lade sig gøre, at udlodde fordringen, fordi der ikke vil være tilstrækkelig kapital i selskabet efter udlodningen.

Dertil kommer at revisor skal lave arbejde for at kunne lave en vurderingsberetning. Dette arbejde er ikke helt ubetydeligt. Revisor skal lave tilstrækkeligt arbejde til at det kan erklæres, at udbyttebeløbet mindst svarer til den ansatte værdi af tilgodehavendet, der udloddes.

Disse regler om revisors vurderingsberetning gælder dog ikke, hvis ledelsen selv laver en erklæring om forholdet, og såfremt tilgodehavendet er individuelt præsenteret i et revideret årsregnskab, som maksimalt må være 6 måneder gammelt. Tilgodehavendet skal måles til dagsværdi i årsregnskabet, dvs. en forudsætning er, at der er sket opskrivning fra amortiseret kostpris (som er tilgodehavenders målegrundlag) til dagsværdi.

Der er en række krav til ledelsens erklæring. Kontakt os i givet fald først, så man ikke kommer til at overtræde reglerne.

Derudover skal ledelsen vurdere ekstraordinært udbytte i regnskabsårets første 6 måneder, og vurdere om regnskabet kan anvendes som grundlag for at vurdere, om der er tilstrækkelige penge i selskabet. Hvis udbyttet sker i andet halvår af regnskabsåret, skal der altid laves en mellembalance, der opstilles i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Denne skal reviewes af revisor, såfremt selskabet er underlagt revisionspligt.

Hvis fordringen i stedet gives som løn, slipper man for at afholde ekstraordinær generalforsamling. Ledelsen skal dog stadig sikre tilstrækkelig likviditet i selskabet, dvs. man kan ikke udbetale løn, hvis det medfører at kapitalselskabets kapitalberedskab ikke bagefter er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder.

Kontakt os, hvis du vil høre mere om kapitalejerlån.