Tag-arkiv: investering

Udskyd skatten

Du kan planlægge dig ud af topskat.

 

skema-virksomhedsskatteordningen

 

Ordningen

Erhvervsdrivende som ejer virksomhed personligt, har mulighed for at bruge virksomhedsskatteordningen. Denne medfører at hævninger beskattes. Overskud som ikke hæves, beskattes kun med en lempelig foreløbig beskatning på 22%.

Et eksempel: En virksomhed har 1.000.000 kr. i overskud. Indehaveren har i årets løb hævet 600.000 kr. De 600.000 kr. beskattes som normal indkomst, lad os antage at det er med et snit på 50%. Og de resterende 400.000 kr. beskattes aconto med 22%, eller med 88.000 kr. Samlet skat i dette eksempel er 388.000 kr.

Dette forudsætter at indehaveren kan bruge sine hævninger på 600.000 kr. til at betale skat med 388.000 kr. Dvs. der er 212.000 kr. til privat forbrug. Eller godt 17.000 kr. per måned. Og 400.000 kr. som bliver i virksomheden.

Man opsparer med andre ord sit overskud med 400.000 kr. De 400.000 kr. er udtryk for overskud som indehaveren har ladet stå i virksomheden, enten i form af kontanter, eller som virksomheden har brugt til at foretage virksomhedsrelevante investeringer, fx ved køb af bil eller maskiner til virksomheden.

Ordningen kan spare skat

Mange erhvervsdrivende har en meget svingende indkomst. Nogle år giver virksomheden meget lidt eller negativt resultat, og andre år er resultatet højt.

Med ordningen, kan indehaver undlade at hæve hele overskuddet i år med høj indkomst, og så nøjes med den lave acontoskat for resten. Derefter betales den resterende skat (forskellen på acontoskat 22% og normalbeskatning på op til 56%) i senere år, hvis pengene faktisk hæves fra virksomheden.

På den måde skyder man en skattebyrde foran sig. Og det kan man gøre hele livet, så længe man ikke hæver pengene. Det er i det mindste en gratis kredit, som formindskes årligt med inflationen.

Med lidt planlægning, kan man selv bestemme sin skat. Man kan nemlig bare undlade at hæve pengene, og dermed bliver de lempeligt aconto beskattet. For mange erhvervsdrivende er det muligt at planlægge sig helt ud af topskat. Og 15% sparet skat af sidst tjente kr. er da bestemt værd at tage med.

Hvorfor ordningen?

Ordningen er bl.a. lavet for at virksomhederne får midler til at foretage investeringer. I stedet for at indehaver hæver det hele – hvilket man sandsynligvis ville gøre, hvis det hele kom til beskatning.

Ordningen er også lavet for at der skattemæssigt ikke skal være forskel på at drive selskab og personlig virksomhed.

Kontakt os, hvis du vil høre mere.

Hvilke konsekvenser skal jeg vente mig af ændringerne i årsregnskabsloven?

Vi sætter fokus på selskaber i klasse B.

Opgørelse af omsætning

aendringerne-i-aarsregnskabslovenTil brug for vurdering af størrelsesgrænserne, skal virksomheden fremover til sin nettoomsætning tillægge finansielle indtægter og investeringsindtægter fra ejendomme. Man er således nødt til at gå ind på de relevante poster, og vurdere hvad der skal med, og hvad der kan udelades. Investeringsindtægter og finansielle indtægter skal medregnes til omsætningen ved vurdering af størrelsesgrænserne, hvis de udgør mindst omsætningen. Så det er nødvendigt at opgøre størrelsen, selvom det ender med, at der ikke skal ske indregning.

Revurdering af restværdi ved afskrivning

Virksomheder der afskriver på aktiver, skal løbende revurdere restværdi på aktiverne, inden afskrivning. Alle virksomheder med immaterielle og materielle aktiver, afskriver på aktiver. Det er dog særligt relevant at revurdere restværdien på aktiver med en længere løbetid, eksempelvis ejendomme. Men det kan også være relevant for andre aktiver. Ændringen (at revurdere restværdien løbende) skal implementeres med tilbagevirkende kraft.

Opskrevne aktiver

Hvis du har aktiver, der er opskrevet til dagsværdi, skal opskrivningen bindes på en særlig reserve under egenkapitalen. Reserven for opskrivning skal fremover reduceres med afskrivning på opskrivningen. Dette skal ske med tilbagevirkende kraft. Det betyder at man er nødt til at gå tilbage fra start, og finde ud af, hvor meget der er afskrevet på opskrivningerne gennem tiderne, så anvendt regnskabspraksis kan ændres korrekt, med tilpasning af sammenligningstallene.

Gæld på investeringsejendomme

Hvis ejendomme er indregnet til dagsværdi med regulering over resultatopgørelsen (hovedaktivitet med investering), har gælden været indregnet til tilsvarende dagsværdi. Fremover skal gælden indregnes til amortiseret kostpris. Dette skal ske med tilbagevirkende kraft, som betyder nettoændring på egenkapitalen primo, og tilpasning af sammenligningstal.

Ledelsespåtegning og ledelsesberetning

Der kommer mulighed for at undlade ledelsespåtegning hvis der kun er én person i ledelsen. Til gengæld bliver det pligtigt for alle at have en ledelsesberetning. Og notekravet om egne kapitalandele er ophævet, og flyttes til ledelsesberetningen.

Udbytte

Der bliver andre regler for placering af udbytte i regnskabet (kan fremover kun stå under egenkapitalen). Sammenligningstal skal tilpasses. Og det bliver pligtig til at indregne ekstraordinært udbytte i resultatdisponeringen. Dertil kommer at ekstraordinært udbytte udloddet efter regnskabsårets udløb, skal oplyses i tilknytning til resultatdisponeringen.

Modregningsreglerne for igangværende arbejder

Det er ikke længere muligt at modregne igangværende arbejder og forudbetalinger for igangværende arbejder. Sammenligningstal skal tilpasses.

Andre ændringer

Der er også kommet ændringer til eventualaktiver, hensatte forpligtelser, notekrav, mulighed for at være mikrovirksomhed, mindre ændringer i regnskabsskemaerne, forskellige beskrivelser i anvendt regnskabspraksis, andre muligheder for indregning af unoterede kapitalandele osv.

Det tager mere tid at lave regnskab i år 1

Man må forvente, at det tager mere tid at lave regnskab dét år, årsregnskabsloven implementeres. Denne er i øvrigt pligtig for regnskabsår der starter den 1.1.2016 eller senere. Men må anvendes systematisk og konsekvent for regnskabsår der slutter den 31.12.2015 eller senere.

Hvor lang tid der går med ændringerne, er ikke til at spå om, da forskellige virksomheder har forskellige regnskabsposter, og dermed forskellige behov for implementering.

Hvis man har finansielle indtægter og investeringsindtægter som evt. skal tillægges omsætningen, igangværende arbejder, aktiver der afskrives, investeringsejendomme og aktiver der er opskrevet, skal man forvente at bruge 5-10 timer mere på regnskabet i forbindelse med implementering af årsregnskabsloven.

Hvis revisor assisterer med opstilling af regnskab, vil revisor naturligvis skulle bruge tilsvarende ekstra tid på assistance med opstillingen. Det vil højst sandsynligt medføre en ekstra regning for implementeringen af årsregnskabsloven. Vi forventer, at arbejdet efterfølgende falder igen til et normalt niveau, og derfor sandsynligvis ikke vil medføre mér-omkostninger.

Kontakt os, hvis du vil høre mere.