Tag-arkiv: fri bil

Splitleasing – er det en løsning for mig?

Splitleasing-revisorLeasingkontrakter som arbejdsgiver og arbejdstager deler mellem sig er populære – men bemærk risiciene.

Hvordan er aftalen?

Ved splitleasing er der tale om at arbejdsgiver og arbejdstager deler, eller splitter, leasingaftalen mellem sig.

Med splitleasing kan man køre privat i firmabil uden beskatning, da den private kørsel er dækket af den private aftale som arbejdstager har tegnet med leasingselskabet. Man sparer således skatten af fri bil, men skal i stedet betale den private andel af omkostningerne ved splitleasing, såsom førstegangsydelser, leasingydelser, brændstof, forsikringer, grøn ejerafgift mv. Disse omkostninger bliver delt imellem leasingtagerne, firma og privat.

Det medfører således at alle driftsomkostninger bliver delt imellem arbejdstager og arbejdsgiver. Dermed kan firmaet spare en betydelig del af udgifterne til en firmabil.

Arbejdsgiveren og arbejdstageren modtager begge en månedlig faktura, i forhold til den aktuelle anvendelse af bilen i den forgangne måned. Der bliver lavet to ens leasingkontrakter, henholdsvis en kontrakt med arbejdstager, samt en kontrakt med arbejdsgiver.

Hvor er fælden?

Har man relativt få private kilometer i en dyr firmabil, vil man opleve at splitleasing er økonomisk hensigtsmæssigt og formålstjenesteligt, i forhold til at blive beskattet af fri bil.

Modellen anvendes oftest ved dyre biler, hvor det er dyrt at blive beskattet af fri bil. Modellen har størst gevinst ved en meget lille privat anvendelse.

Prisen ved fri bil

Lad os antage at virksomheden anskaffer en bil til 2.000.000 kr. Bilen anvendes 10% privat og 90% erhvervsmæssigt. Bilen er købt af personens selskab, men leasingomkostningen ville have været 40.000 kr. per måned, eller 480.000 kr. om året.

Medarbejderen beskattes af fri bil, og beskatningsgrundlaget udgør ca. 425.000 kr. og skatten udgør ca. 240.000 kr. Til gengæld kan medarbejderen køre lige så meget man har lyst til, og så meget som virksomheden accepterer at betale.

Prisen ved splitleasing

Ved splitleasing på den samme bil, skal medarbejderen betale 10% af en årlig leasingomkostning på 480.000 kr. Dette udgør 48.000 kr. om året. Der er dermed en besparelse for medarbejderen på 192.000 kr. om året.

Med andre ord, en voldsom besparelse for medarbejderen. Til gengæld bruger medarbejderen kun bilen 10%.

Formalia er afgørende

SKAT har i flere tilfælde accepteret, at splitleasing ikke fører til beskatning af fri bil, under forudsætning af at en række krav er opfyldt. Der er tale om formalitetskrav til de indgåede leasingaftaler og om krav til det kørselsregnskab, som skal danne grundlag for fordelingen mellem erhvervsmæssig og privat kørsel.

Der skal føres dagligt kørselsregnskab, der angiver:

  • Dato for kørslen
  • Kilometertællerens udvisende ved den daglige kørsels begyndelse
  • Kilometertællerens udvisende ved den daglige kørsels afslutning
  • Fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel
  • For den erhvervsmæssige kørsels vedkommende, skal anføres bestemmelsessteder og notater, der sandsynliggør og dokumenterer regnskabets rigtighed.

Hvis køreregnskab ikke accepteres

Hvis kørselsregnskabet ikke er ført korrekt, bliver konsekvensen beskatning.

Man kan ikke regne med, at medarbejderes omkostning på 48.000 kr. om året kan fragå i beskatningsgrundlaget. I situationen vil medarbejderen blive beskattet af bilen til 2.000.000 kr., beskatningsgrundlag 425.000 kr. eller skat ca. 240.000 om året.

Skat kan ændres 3 år tilbage, så hvis man har lagt et fejlagtigt kørselsregnskab til grund i 3 år, bliver der tale om en skattebon på 720.000 kr. Hertil kommer en evt. bøde for at blive beskattes på et forkert grundlag.

Hold styr på formalia.

Splitleasing kan være en særdeles god ide. Særligt hvis der er tale om dyre biler, og hvis der tale om en lille privat anvendelse. Men eksemplet viser at det kan blive meget dyrt, hvis der ikke er styr på formalia.

Tillæg derfor dette meget stor vægt i en aftale om splitleasing.

Kontakt os hvis du vil høre mere.

Kurt Lægård og Jørn Christoffersen, Tlf. 3525 6220

Lønforhøjelse – Ja tak!

Hvem vil ikke gerne have en lønforhøjelse uden forhandling. Det kan du og 79.999 andre danskere nu få.  Grunden til dette er at skattereformen fra 2012 løbende hæver grænsen for hvornår man skal betale topskat. Det betød at i januar i år blev loftet for topskatten hævet til kr. 449.100. En stigning på kr. 28.100 i forhold til sidste år.

Det er altså muligt nu at have en personlig indkomst kr. 449.100 om året efter arbejdsmarkedsbidraget er trukket uden der skal betales topskat. En stigning på kr. 28.100 i forhold til sidste år.

Det giver samlet en skattelettelse på kr. 4.453 årligt.

Hvad betyder det for dig?

Det betyder at hvis du har en månedsløn på over kr. 40.700, så betaler du topskat. Hvis du derimod holder dig under grænsen, så betaler du ikke topskat.

Det kan derfor være en stor økonomisk fordel for dig som både får løn, som du betaler topskat af, og udbytte som beskattes med udbytteskat. Måske kan du omfordele mellem løn og udbytte, så du samlet slipper billigere i skat.

Men jeg betaler ikke topskat, hvilken nytte har jeg så af denne ændring?

Hvis du tidligere har haft en løn udbetalt som sikrede dig at du ikke betalte topskat har du nu muligheden for at give dig selv en lønforhøjelse ved at forhøje månedslønnen op til kr. 40.700.

Personlig indkomst 

Topskatten beregnes af personlig indkomst, der omfatter for eksempel lønindtægt og personalegoder som fri bil og fri telefon til rådighed, med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der overstiger et bundfradrag. Indbetalinger på private pensionsordninger kan fratrækkes i den personlige indkomst.

Kontakt os, hvis det lyder fornuftigt og noget som skal udnyttes, eller har du lyst til at høre mere om fordelene ved skattereformen.

Kurt Lægård og Jørn Christoffersen, Tlf. 3525 6220, 24. Marts 2014.