Tag-arkiv: beskatning

Aktiesparekonto på vej

1.1.2019 indføres der ifølge et lovudkast, en aktiesparekonto, der skal få danskere til at fokusere på aktier som investerings- og opsparingsobjekt.

Hvad er det?

På en aktiesparekonto kan fysiske personer placere deres opsparing i noterede aktier og bl.a. aktiebaserede investeringsbeviser til en lavere beskatning end den gældende beskatning som aktieindkomst. Formålet er at styrke aktiekulturen ved at gøre det nemt og attraktivt for personer at investere i aktier og at medvirke til, at flere danskere får en interesse i, hvordan det går virksomhederne.

Læs resten

Mere udvikling – højere fradrag

For at fremme forsøgs- og forskningsaktiviteterne i Danmark, og dermed konkurrenceevnen, får virksomheder nu større skattefradrag for omkostningerne, end der er brugt.

Fradragets størrelse

Man får nu fradrag med op til 10% mere end der er brugt. Men det indføres over nogle år. I 2018 og 2019 får man fradrag med 101,5 procent. I 2020 er det 103 procent. I 2021 og 2022 er det 105 procent. I 2023-2025 er det 108 procent. Og i 2026 er det 110 procent. Læs resten

Uddel lønnen som aktier – og få glade folk

Nu kommer der igen fornuftige regler om medarbejderaktier.

 

aktier

Medarbejderaktier

Mange virksomheder kan have en interesse i, at give medarbejdere aktier eller rettigheder til aktier i stedet for løn.

Dels for at spare lønomkostninger. Og dels for at binde medarbejderen tættere til virksomheden. Man er ikke lige så tilbøjelig til at tage job hos konkurrenten, hvis man har aktier i virksomheden man arbejder i.

Historikken

De historiske regler for medarbejderaktier med rimelig skat, gjaldt frem til november 2011. Nu kommer der tilsvarende gode regler, og dette vil glæde mange virksomheder. Der er i februar udsendt lovudkast om emnet. Høringsfristen udløb 1.3.2016.

De nuværende regler er ikke særligt lukrative. Beskatning hos medarbejderen sker som personlig indkomst (op til 56%), og beskatning sker på udnyttelsestidspunktet, altså som udgangspunkt når medarbejderen vælger at tegne aktien (hvilket ikke behøver at være samme tidspunkt for tildelingstidspunktet).

Den nye ordning

Reglerne vil både gælde for både individuelle og generelle aktieordninger. Dvs. man kan vælge at give aktier til alle ansatte, eller fx kun de ansatte som har mere end 25 års anciennitet mv.

Hvis virksomheden ikke vil give en aktie væk, kan virksomheden i stedet give retten til at købe en aktie (evt. til favørkurs). I denne debat indgår ofte ordene optioner og warrants om retten til at købe en aktie.

En option er retten til at købe en eksisterende aktie. Denne ejes forud for overgang til medarbejderen fx af et holdingselskab. Dvs. det er holdingselskabet der afgiver aktien.

En warrant er retten til at købe en ny-udstedt aktie. Dvs. det er virksomheden selv der afgiver aktien. Dette er lidt mere bøvlet, da der skal laves kapitaludvidelse på udnyttelsestidspunktet.

Beskatningen

Beskatningen efter den nye ordning sker som aktieindkomst, som beskattes med op til 42%. Dvs. der bliver konverteret løn (beskatning op til 56%) til aktieindkomst (op til 42%). Medarbejderen sparer således op til 14 procentpoint skat på de tildelte aktier, hvis man konverterer fra løn.

Beskatningstidspunktet bliver, når medarbejderen sælger sine aktier. Der kan gå mange år fra virksomheden tildeler en aktie, til medarbejderen sælger den, og dermed skal beskattes.

Julegaver til forretningsforbindelser og personale

julegave_beskatningHvad må jeg give væk i julegaver til personale og forretningsforbindelser, og hvordan er det med skat og moms?

 

Julegaver til kunder og forretningsforbindelser

Hvis man giver gaver væk til kunder og forretningsforbindelser, anses dette skattemæssigt for at blive givet væk, for at opnå et salg eller profilere virksomheden.

Der er således tale om repræsentation, og dermed tale om 25 % skattefradrag, og ikke noget momsfradrag.

Hvis man giver en gave væk til 80 kr. + moms = 100 kr., vil skattevæsenet dermed være med til at betale (100 x 25 % x 23,5 % skat =) 5,875 kr. De resterende 94,125 kr. vil virksomheden selv skulle betale. Læs resten

Kapitalejerlån – løsningen

Lån til kapitalejere og deres nærtstående er oftest skattepligtige – og bliver oven i købet beskattet dobbelt – men nu har vi løsningen på dobbeltbeskatning.

Reglerne om kapitalejerlån

Image courtesy of imagerymajestic at FreeDigitalPhotos.net

Et selskab må ikke låne penge ud til sine kapitalejere og ledelsesmedlemmer. Tilsvarende gælder for et moderselskabs kapitalejere og ledelsesmedlemmer. Og tilsvarende gælder for alle 4 gruppers nærtstående. Ligesom udlån, er det tilsvarende i strid med selskabsloven at stille sikkerhed for disse personer.

I givet fald skal der betales en staf-rente til selskabet på 10,2%. Og beløbet og rente skal naturligvis tilbagebetales til selskabet. Hvis man ikke kan tilbagebetale, er ledelsen personligt ansvarlige.

Ledelsen kan ifalde ansvar for et sådant lån eller sikkerhedsstillelse (bøde er typisk 5-10 procent), så revisor skal anføre en supplerende oplysning i sin revisionspåtegning.

Undtagelser

Moderselskaber er undtaget. Dvs. et selskab må gerne låne penge til, eller stille sikkerhed for sit danske moderselskab. Moderselskab er et selskab som har bestemmende indflydelse over selskabet. Der er kun ét moderselskab.

Der er også en undtagelse for pengeinstitutter. Dvs. selv om selskabet har 4 aktier i dit pengeinstitut, må det gerne låne selskabet penge.

Og der er en undtagelse for sædvanlige forretningsmæssige dispositioner. Dvs. hvis et selskab sælger 100 biler om året til andre kunder med 10 dages kredit, må de også sælge på tilsvarende vilkår til kapitalejere og ledelse.

Der er endelig en undtagelse vedrørende udlån til køb af selskabets egne kapitalandele. Hvis man benytter sig af dette, er der en del andre regler der skal overholdes. Du skal derfor tale med din revisor i god tid inden en sådan planlagt transaktion.

Beskatning

En hævning skal beskattes, hvis der er tale om en fysisk person (ej selskab), som har bestemmende indflydelse. Den samme person er oftest – i mindre danske selskaber – den samme som ledelsen, da vi oplever mange ene-kapitalejere som samtidig er eneste ledelsesmedlem.

Via den skatteretlige bestemmelse om bestemmende indflydelse, medtælles koncernforbundne selskabers aktier. Ligeså medregnes aktier hos ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold. Disses personers hævninger, bliver således også skattepligtige.

Beskatning er blot en skattemæssig regel. Dvs. at selv om der sker beskatning, skal lånet tilbagebetales med tillæg af renter alligevel. Det medfører, at der bliver tale om dobbelt beskatning.

Hvis man hæver 100.000, og ikke ønsker at betale noget tilbage, men laver en aftale med selskabet om at selskabet skal give én mere i løn, skal pengene dobbelt beskattes, eksempelvis ved både beskatning og at man bruger nettolønning til tilbagebetaling. Det medfører at man i det efterfølgende år kører en løn på ca. 330.000 kr., for at dække det hele ind. Altså for at dække beskatning, rente og tilbagebetaling.

Det er med andre ord en voldsomt dyr fornøjelse at låne penge af sit selskab.

Løsningen

Hævningen bliver beskattet uanset hvad. Men nu er der en løsning, således at man ikke beskattes igen ved tilbagebetaling. Dvs. kun beskatning én gang.

Det sker ved at selskabet udlodder sit tilgodehavende (fordringen) på kapitalejer. Man udlodder ikke pengene, men tilgodehavendet. Dette er uden skatteretlige konsekvenser. Dvs. ingen udbytteskat. Og tilsvarende ved at man får fordringen som løn. Dvs. ingen arbejdsmarkedsbidrag og a-skat af beløbet.

De selskabsretlige forudsætninger

At man udlodder fordringen som udbytte, fordrer at tager de selskabsretlige regler i sigte. Selskabsretligt skal ledelsen sikre, at der er forsvarlige midler i selskabet efter udlodningen. Dvs. i visse tilfælde kan det ikke lade sig gøre, at udlodde fordringen, fordi der ikke vil være tilstrækkelig kapital i selskabet efter udlodningen.

Dertil kommer at revisor skal lave arbejde for at kunne lave en vurderingsberetning. Dette arbejde er ikke helt ubetydeligt. Revisor skal lave tilstrækkeligt arbejde til at det kan erklæres, at udbyttebeløbet mindst svarer til den ansatte værdi af tilgodehavendet, der udloddes.

Disse regler om revisors vurderingsberetning gælder dog ikke, hvis ledelsen selv laver en erklæring om forholdet, og såfremt tilgodehavendet er individuelt præsenteret i et revideret årsregnskab, som maksimalt må være 6 måneder gammelt. Tilgodehavendet skal måles til dagsværdi i årsregnskabet, dvs. en forudsætning er, at der er sket opskrivning fra amortiseret kostpris (som er tilgodehavenders målegrundlag) til dagsværdi.

Der er en række krav til ledelsens erklæring. Kontakt os i givet fald først, så man ikke kommer til at overtræde reglerne.

Derudover skal ledelsen vurdere ekstraordinært udbytte i regnskabsårets første 6 måneder, og vurdere om regnskabet kan anvendes som grundlag for at vurdere, om der er tilstrækkelige penge i selskabet. Hvis udbyttet sker i andet halvår af regnskabsåret, skal der altid laves en mellembalance, der opstilles i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Denne skal reviewes af revisor, såfremt selskabet er underlagt revisionspligt.

Hvis fordringen i stedet gives som løn, slipper man for at afholde ekstraordinær generalforsamling. Ledelsen skal dog stadig sikre tilstrækkelig likviditet i selskabet, dvs. man kan ikke udbetale løn, hvis det medfører at kapitalselskabets kapitalberedskab ikke bagefter er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder.

Kontakt os, hvis du vil høre mere om kapitalejerlån.