Tag-arkiv: Anpartsselskab

Indbetal kun 25 % af kapitalen

Slip billigere ved stiftelse og kapitaludvidelse. Reglen gælder kun anpartsselskaber.

Indbetal 25% af kapitalen

25procentDet har længe været sådan at man kan nøjes med at indbetale 25% af kontant indskud i både anpartsselskaber og aktieselskaber. Dog skal der altid indbetales minimum 50.000 kr. Dvs. når et anpartsselskab stiftes med 300.000 kr. i kapital, kan man nøjes med at indbetale 75.000 kr. og skylde de sidste 225.000 kr. Selskabet kan derefter ”kalde” på kapitalen, når selskabet har brug for pengene, og man har så 2 uger til at foretage indbetaling. Læs resten

Ændringer i selskabsloven

Der er sket en del ændringer i selskabsloven. Vi giver overblikket over dine muligheder her.

selskabsloven-aendret

Stift selskaber med 1 kr. i kapital

Iværksætterselskabet blev muligt fra 1. januar 2014. Dette selskab kan stiftes med en kapital på minimum 1 kr. Selskabet har begrænset hæftelse, og er en slags anpartsselskab med de rettigheder og pligter der følger med dette.

Kapitaltab minimumskrav ophævet

Selskaber som har tabt halvdelen af kapitalen, skal afholde en generalforsamling, og redegøre for den økonomiske stilling og evt. tiltag. Der gjaldt en minimumsgrænse på 62.500 kr., dvs. at hvis man havde en kapital på 80.000 kr. ville man komme ind i kapitaltabsreglerne allerede ved tab på ca. 22 % (17.500 kr.). Grænsen er nu ophævet. Det medfører, at et selskab med en kapital på 80.000 kr. først kommer omfattes af kapitaltabsreglerne ved akkumuleret tab på 40.000 kr. Og at et iværksætterselskab med 3.000 kr. i kapital, omfattes af reglerne ved akkumuleret tab på 1.500 kr. Selskabet har 6 måneder til at afholde generalforsamling fra kapitaltabet er kendt.

Minimumskapitalen i ApS er nedsat

I anpartsselskaber er minimumskapitalen nedsat 1. januar 2014 fra 80.000 kr. til 50.000 kr. Husk at nedsættelse skal ske til markedsværdi, dvs. at det kan være dyrt i skat at nedsætte fra 80.000 kr. til 50.000 kr. Der er ingen problemer i at køre videre med 80.000 kr. i kapital.

Selskabers krav til formalia

Der er ændret på revisor rapportering om selskabers manglende overholdelse af formalia. Der er ikke ændret på selskabets krav til formalia. Dvs. at selskaber skal lave 1) en ejerbog, 2) en storaktionærfortegnelse i aktieselskaber, 3) en forhandlingsprotokol hvis der er mere end én person i ledelsen, 4) en forretningsorden hvis der er mere end én ledelsesorgan (fx et bestyrelse og en direktion) og 5) hele bestyrelsen skal have underskrevet revisionsprotokollen.

Reglerne om ejerregister kan evt. afhjælpe kravene om ejerbog, hvis dette er indberettet korrekt.

Indbetal kun 25 % af overkursen

Nu kommer overkursen med i 25 % reglen for anpartsselskaber. Det betyder at hvis et selskab stiftes med fx 100.000 kr. i kapital og 400.000 kr. i overkurs, kan man nøjes med at indbetale 125.000 kr. og skylde resten. Reglen gælder også ved kapitaludvidelse. Hvis man fx køber sig ind i et selskab, ved at udvide kapitalen med 100.000 kr. og 400.000 kr. i overkurs, kan man nøjes med at indbetale 125.000 kr. og skylde de 375.000 kr. Man kan kun foretage delvis indbetaling af overkurs med samme procentsats som indbetaling af selskabskapitalen.

Reglen om overkurs er vedtaget, men ikke trådt i kraft endnu. Ikrafttrædelse afventer at Erhvervsstyrelsen har fået bygget tilstrækkelige systemer til at håndtere muligheden.

Kædestiftelse ikke tilladt

Det er tilladt at stifte et holdingselskab, som igen stifter et andet selskab. Men det er blevet præciseret at man ikke må stifte flere selskaber for den samme kapital. Det er således ikke tilladt at stifte et holdingselskab som stifter et datterselskab som stifter et datter-datter-selskab for den samme kapital. Det er heller ikke tilladt at stifte mere end ét datterselskab vandret for den samme kapital.

Indskud af aktiver – undtagelsesbestemmelsen om vurderingsberetning

Hvis man indskyder aktiver i et selskab (apportindskud) og disse aktiver fremgår individuelt af en årsrapport i overensstemmelse med årsregnskabsloven som er revideret, kan man undlade vurderingsberetning, mod at selskabets ledelse selv laver en erklæring. Det er nu specificeret at aktiver skal være målt til dagsværdi (sådan har det altid været, men det har kun stået i kommentarerne, ikke i loven).

Efterstiftelse

Reglerne om efterfølgende erhvervelse finder fortsat som udgangspunkt kun anvendelse på aktieselskaber, men der indføres – også for anpartsselskaber, herunder iværksætterselskaber – en generel bestemmelse om, at det centrale ledelsesorgan er ansvarligt for, at erhvervelse af aktiver fra stiftere, kapitalejere eller medlemmer af ledelsen ikke er til skade for selskabet, dets kapitalejere eller kreditorer.

Indtil 1.1.2014 har det ”kun” været sådan at der skulle laves vurderingsberetning i aktieselskaber, hvis selskabet købte noget fra stifter indenfor 24 måneder efter stiftelsen, og erhvervelsen udgjorde mindst 10 % af selskabskapitalen. Dette gælder fortsat.

Kontakt os, hvis du vil høre mere om ændringerne i selskabsloven.

Kurt Lægård og Jørn Christoffersen, Tlf. 3525 6220

Slut med hul i virksomhedsskatteordningen – vedtaget

Lovforslaget som dækker hul i virksomhedsskatteordningen er vedtaget. Det har stor betydning for mange danskere. Vi bringer en opdateret artikel om ændringerne her.

Det har været muligt at indskyde sin private gæld, og få fradrag for renterne med op til 56%. Det er slut nu.

Der er dog i dag en værnsregel som skal begrænse indskuddet af privat gæld, som medfører negativ indskudskonto. Værnsregelen hedder ‘Rentekorrektion’, som i øjeblikket er 2%. En negativ indskudskonto på fx 1.000.000 kr. medfører rentekorrektion på 20.000 kr. som flyttes fra kapitalindkomst (fradrag ca. 30%) til personlig indkomst (beskatning op til 56%). Hvis renten på privat gæld er større end 2 %, opnås dermed stadig en gevinst, selvom der er en værnsregel.

Der indføres 3 forhold, som begrænser denne trafik.

  1. Der indføres en begrænsning, således at der ikke kan spares op i virksomheden, hvis der er negativ indskudskonto. Det medfører, at hele overskuddet beskattes som personlig indkomst. Ved opsparing (fremtidig kun ved indskudskonto som ikke er negativ), beskattes kun hævninger i personlig indkomst. Overskud som ikke er hævet og dermed spares op, aconto beskattes med selskabsskattesatsen, som er 24,5% i 2014.
  2. Der indføres en forhøjelse af rentekorrektionen med yderligere 3%. Rentekorrektionen ville dermed blive samlet 5% i 2013 (dog højst virksomhedens nettorenteudgifter). Forhøjelse af rentekorrektion med yderligere 3% gælder for 2015.
  3. Der indføres at man ikke kan spare op i virksomhedsskatteordningen, hvis ordningens aktiver står til sikkerhed for gæld, som ikke indgår i virksomhedsordningen. Dvs. at man ikke må stille virksomhedens aktiver til sikkerhed for privat gæld. Hvis virksomhedsordningens aktiver, stilles til sikkerhed for privat gæld, anses et tilsvarende beløb for hævet, med beskatning til følge.

Hvis man per den 11.6.2014 – som var den dag lovforslaget blev fremsat – havde stillet virksomhedens aktiver til sikkerhed for privat gæld (eller der er negativ indskudskonto per 11.6.2014), kan man ikke spare op i virksomhedsordningen, med indkomst der erhverves fra 11.6.2014 og frem.

Det medfører at man i givet fald er nødt til at lave to indkomstopgørelser for 2014. En fra indkomstårets start, som for de fleste er 1.1.2014 og frem til 10.6.2014. Og en anden opgørelse fra 11.6.2014 og til udgangen af indkomståret 31.12.2014. Man vil kunne vælge at lave en forholdsmæssig fordeling.

Hvis man er i denne gruppe med negativ indskudskonto eller sikkerhedsstillelse for privat gæld, anbefaler vi at du kontakter os med henblik på en plan for fremtiden, samt en delopgørelse for 2014.

Der er indført en bagatelgrænse, således at der godt alligevel kan spares op i virksomhedsordningen, hvis den negative indskudskonto og eventuel sikkerhedsstillelse tilsammen udgør mindre end 500.000 kr. negativt. Dette vil kun gælde, hvis indskudskonto ikke bliver mere negativ/sikkerhedsstillen øges efter 11.6.2014. Det vil sige at en negativ indskudskonto som går fra fx 20.000 negativ til 40.000 negativ, medfører at man ikke kan spare op i virksomhedsordningen.

Hvis der fra virksomhedsordningen stilles sikkerhed efter den 10. juni 2014 for privat gæld, anses det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse for overført til den skattepligtige. Beløbet tillægges virksomhedens resultat og anses for hævet. Tilsvarende beskattes sikkerhedsstillelsers forhøjelse, dog skal der kun ske beskatning af forhøjelsen.

Undtagelser for sikkerhedsstillelse

Der er lavet en undtagelse for blandet benyttede ejendomme, så pant i ejendommen op til værdien af stuehuset ikke har negative skattemæssige konsekvenser.

Der er lavet en undtagelse, så der kan stilles sikkerhed, hvis det sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Sikkerhedsstillelse skal afvikles indenfor 3 år

Sikkerhedsstillelser for privat gæld i virksomhedsordningen, der eksisterede den 10. juni 2014, er ikke omfattet og beskattes derfor ikke efter de nye regler. Hvis disse ikke er blevet fjernet senest pr. 31. december 2017, medfører det, at der ikke kan ske opsparing i virksomhedsordningen for perioden 11. juni 2014 og fremefter, (medmindre bagatelgrænsen finder anvendelse).

Dette sker ved at overskud fra 1. januar 2018 ikke kan opspares. Og opsparet overskud i perioden fra 11.6.2014 – 31.12.2017 bliver beskattet.

Omgørelse

Hvis man ikke er omfattet af bagatelgrænsen, kan man få lov til at omgøre visse dispositioner for indkomståret 2013 senest den 31. marts 2015. Man kan bl.a. omgøre indskud og hævninger på indskudskontoen. Du får herved mulighed for at nedbringe en negativ saldo på indskudskontoen, således at du kan bevare muligheden for at spare op i virksomhedsordningen.

Sammenfatning

Lovindgrebet skal gøre op med privat gæld som man lægger ind i virksomhedsordningen. Dels sker der rentekorrektion med 5% og dels skal hele virksomhedens overskud beskattes hos ejeren (virksomhedsordningen gør ellers netop, at det er muligt at udskyde noget af beskatningen). Og virksomhedens aktiver må ikke længere stilles som sikkerhed for privat gæld. Hvis du har en af de to forhold, skal der sandsynligvis laves to indkomstopgørelser for 2014.

Kontakt os, hvis du vil høre mere.

Kurt Lægård og Jørn Christoffersen, Tlf. 3525 6220

Kan du omdanne din virksomhed til selskab?

Mange virksomheder i privat regi stiller sig selv dette spørgsmål. Ja, i en række situationer kan du.

Enkeltmand-til-aps

Stiftelse af selskab

Normalt kan man stifte et selskab ved indskud af minimum 50.000 kr. (anpartsselskab). Man kan foretage dette indskud ved at indskyde sin eksisterende virksomhed, hvis denne er mere end 50.000 kr. værd. Som betaling får man anparterne i det nye selskab. Tilsvarende gælder for aktieselskaber, der er minimumskapitalen blot 500.000 kr.

Arbejde

Hvis man indskyder sin virksomhed, skal der laves en vurderingsberetning, hvor revisor skriver under på at værdien af virksomheden mindst svarer til kapitalandelene. Revisor skal naturligvis foretage en række undersøgelser, for at sikre sig, at værdien mindst udgør de x kr.

Der skal også laves en åbningsbalance, som viser alle de indskudte aktiver og gældsposter. Denne skal opstilles i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Den skal revideres, hvis selskabet er underlagt revisionspligt. Ellers vil den kunne få en assistanceerklæring eller reviewerklæring fra revisor.

Der skal laves en opgørelse af den skattemæssige anskaffelsessum af de udstedte kapitalandele.

Endelig skal der i forbindelse med stiftelse af selskabet laves stiftelsesdokument og vedtægter for selskabet, der også skal have en ejerfortegnelse. Hvis selskabet skal have en bestyrelse, skal der tillige laves forretningsorden.

Skat ved omdannelse

Hvis virksomheden fx er 400.000 kr. værd ved omdannelse (vi antager at man ikke har givet noget for det), er der en skat i forbindelse ved virksomhedsomdannelsen.

Man kan vælge at betale denne skat i forbindelse med omdannelsen. Dette kaldes også en skattepligtig omdannelse.

Man kan også vælge at skatten ved omdannelse udskydes til betaling ved afhændelse af de nye kapitalandele i selskabet. Dette kaldes en skattefri virksomhedsomdannelse (selvom der blot er tale om en udskydelse af skatten).

Den skattepligtige omdannelse

Mange ville nok vælge denne, hvis der ikke er nogen særlig stor skat at betale ved virksomhedsomdannelse, fx hvis virksomheden har en værdi på 50-100.000 kr.

Man kan gennemføre dette på alle tidspunkter af året, og kan man kan selv vælge hvilke aktiver og gældsposter man har lyst til at indskyde i selskabet. De udeholdte aktiv- og gældsposter forbliver private.

Den skattefri omdannelse

Den skattefri omdannelse (skatteudskydende) skal foretages, så selskabet får samme regnskabsår som den skattepligtige person, dvs. 1. januar. Der er 6 måneder til at få tingene foretaget. Det medfører, at man skal gennemføre den skattefri omdannelse i perioden 1. januar til 30. juni. Eftersom man tager udgangspunkt i regnskabet 31.12, skal dette lige laves først. Dvs. at perioden i praksis er indskrænket til 1. februar til 30. juni.

Alle aktiver og gældsposter skal indgå i omdannelsen. Man kan altså ikke vælge at holde fx indretning af lejede lokaler udenfor, således at man selv privat stadig har lejekontrakten og lejer ud til det kommende selskab. Der er specifikke undtagelsesmuligheder omkring ejendomme.

Du kan godt efterfølgende sælge nogle kapitalandele i selskabet, og derved få en medejer af selskabet. Dette vil dog koste skat. Hvis man i stedet laver kapitaludvidelse, vil det ikke have nogle skattemæssige konsekvenser for den oprindelige ejer. Ved et salg udveksler man nogle kapitalandele med penge. Ved kapitaludvidelse, indskyder man yderligere kapital i selskabet, og gør derved ’kagen større’.

Har du overhovedet brug for et selskab

Der kan være mange gode grunde til at drive virksomhed i selskabsform i stedet for i personligt regi.

En af de væsentligste er hæftelsen. Hvor du i personligt regi hæfter med hele din formue, hæfter man i selskabet kun med selskabets egen kapital. Dvs. at når selskabet har tabt sin egenkapital (50.000 for ApS og 500.000 kr. for A/S), er der ikke noget til de øvrige kreditorer. Mange banker kræver dog, at ene-kapitalejere hæfter personligt for bankgælden).

En anden forskel er lønnen. I personligt regi kan man bare hæve penge, og klare det via selvangivelsen når året er gået. I selskabet får man løn via en lønseddel, og der skal ske indberetning. Man må ikke hæve andre penge, for nu er det selskabets ejendom. Man kan få udbytte, hvor der bliver indeholdt udbytteskat, og der sker indberetning.

Endelig er der skatten. I personligt regi beskattes man via virksomhedsskatteordningen som om, der var tale om et selskab, nemlig af det man hæver, men der betales en aconto-skat på 25% af resten af overskuddet. I selskabet betaler man også skat af sin løn, og selskabet betaler 25% i selskabsskat af overskuddet. Hvis man alligevel skal have pengene ud til privat forbrug, er der altså ikke nævneværdig forskel på beskatning i de to situationer.

Selskabet er lidt dyrere at administrere. Selskabet skal aflægge regnskab efter årsregnskabsloven, regnskabet er offentligt, og der skal ske en del indberetninger i årets løb i forbindelse med løn. Endelig er der en ekstra selvangivelse. Selskabets regnskab skal revideres hvis selskabet i 2 følgende år kommer over størrelsesgrænserne 8 mio. kr. omsætning, 4 mio. kr. balancesum og 12 ansatte.

Selskabsform

Man kan lave virksomhedsomdannelse til anpartsselskab eller aktieselskab. Man kan ikke lave virksomhedsomdannelse til et iværksætterselskab.

Kontakt os, hvis du vil høre mere om virksomhedsomdannelse.

Den rigtige virksomhedsform

skilt-selskabsformerDer er stor forskel på, hvilken virksomhedsform man vælger. Vi lister de væsentlige op, herunder personligt ejede virksomheder, interessentskaber, iværksætterselskaber, anpartsselskaber, aktieselskaber, partnerselskaber og lidt om holdingselskaber.

Virksomhedsformen

De helt store spørgsmål ved valg af virksomhedsform er hæftelse og beskatning. Derfor har vi nedenfor kort beskrevet disse forhold for hver type virksomhed.

Personligt ejet virksomhed

Det nemmeste at registrere, er en personligt ejet virksomhed. Der findes ca. 400.000 af disse i Danmark. De er hurtige og billige at registrere, og man har ret hurtigt et CVR nummer (centrale virksomheds register).

Man hæfter personligt og med hele sin private formue, og det er dette der gør, at nogle vælger virksomhedsformen fra. Hvis man alligevel driver en virksomhed, hvor der er en meget lille risiko, er dette måske virksomhedsformen for dig.

Der skal laves et regnskab årligt, som sætter dig i stand til at selvangive resultatet af virksomheden.

Skatten er personlig, således at du beskattes af virksomhedens resultat. Med virksomhedsordningen, kan man dog også simulere et selskab. Hvis du trækker virksomhedens overskud ud til privat forbrug, er der således ingen væsentlig forskel på skatten i en personlig ejet virksomhed og et selskab. Der vil stadig være den store forskel, at hvis du sælger virksomheden, beskattes du som hovedregel med det samme, og kan ikke planlægge dig ud en udskydelse af betalingstidspunktet. Det kan du med holdingselskabet.

Interessentskab I/S

Et I/S er en personligt ejet virksomhed, hvor man er 2 eller flere om det. Det kunne fx være 2 tandlæger, som sammen ejer og driver en tandlægeforretning som personligt ejet virksomhed.

De 2 hæfter personligt og med hele deres formue. Man hæfter solidarisk, hvilket betyder at man også hæfter for den anden ejers gæld i virksomheden. Hæftelsen betyder at nogle vælger virksomhedsformen fra.

Der skal laves et regnskab årligt, som sætter dig i stand til at selvangive resultatet af virksomheden.

Skatten er personlig, således at du beskattes af virksomhedens resultat. Med virksomhedsordningen, kan man dog simulere et selskab som ovenfor.

Iværksætterselskaber IVS

IVS er et kapitalselskab, men med et meget lille kapitalindskud på op til 50.000 kr. Indskud kan være så lille som 1 kr., men ledelsen er altid ansvarlig for, at der er tilstrækkelig kapital til at virksomheden kan opfylde sine forpligtelser.

Registreringen af et IVS kan p.t. ikke foregå elektronisk, men foregår i papirform. Dette forlænger behandlingstiden, således at det kan tage op til 6-8 uger at registrere selskabet.

Man skal henlægge 25% af virksomhedens overskud på en særlig reserve, indtil virksomheden har en kapital og reserve på 50.000 kr.

Selskabet hæfter kun med sin indskudte kapital, og du hæfter som ejer således ikke med din øvrige formue.

Selskabet skal hvert år indsende en årsrapport som offentliggøres. Årsrapporten skal være i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Der er kun revisionspligt hvis virksomheden overskrider 8 mio. kr. omsætning, 4 mio. kr. balancesum og 12 ansatte. Virksomheden kan som alternativ til revision, få udført udvidet gennemgang. Disse regler gælder for alle kapitalselskaber.

Beskatningen er selskabets, og har således ikke noget med ejerne at gøre. Du beskattes personligt af løn du får i selskabet, samt udbytte som trækkes ud.

Der er en række formalia der skal overholdes, bl.a. skal der etableres en ejerbog. Der skal være forretningsorden (hvis der er en bestyrelse) og forhandlingsprotokol (hvis der er mere end én person i ledelsen) og der er skriftlighedskrav på aftaler mellem enekapitalejer og selskabet, hvis aftalen ikke er på sædvanlige vilkår.

De væsentligste grunde til at vælge denne selskabsform er hæftelse i selskabet, det lave kapitalindskud og muligheden for at kombinere med holding.

Anpartsselskaber ApS

ApS er et kapitalselskab. Minimumskapitalen er 50.000 kr. Registreringen foregår elektronisk, og etableringen af et ApS kan derfor foregå ret hurtigt.

Selskabet hæfter kun med sin indskudte kapital, og du hæfter således ikke med din øvrige formue.

Selskabet skal hvert år indsende en årsrapport som offentliggøres. Årsrapporten skal være i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Beskatningen er selskabets, og har således ikke noget med ejerne at gøre. Du beskattes personligt af løn du får i selskabet, samt udbytte som trækkes ud.

Der er en række formalia der skal overholdes, ligesom for IVS.

Aktieselskaber A/S

A/S er et kapitalselskab. Minimumskapitalen er 500.000 kr. Registreringen foregår elektronisk, og etableringen af et A/S kan derfor ske ret hurtigt.

Selskabet skal ledes af en direktion og en bestyrelse. I ApS er bestyrelse valgfri, men i A/S er den obligatorisk.

Selskabet hæfter kun med sin indskudte kapital, og du hæfter således ikke med din øvrige formue.

Selskabet skal hvert år indsende en årsrapport som offentliggøres. Årsrapporten skal være i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Der er kun revisionspligt hvis man overskrider grænserne, som er beskrevet under IVS.

Beskatningen er selskabets, og har således ikke noget med ejerne at gøre. Du beskattes personligt af løn du får i selskabet, samt udbytte som trækkes ud.

Der er en række formalia der skal overholdes, bl.a. skal der etableres en ejerbog. Der skal være forretningsorden og forhandlingsprotokol og der er skriftlighedskrav på aftaler mellem enekapitalejer og selskabet, hvis aftalen ikke er på sædvanlige vilkår.

Partnerselskaber P/S

P/S er et aktieselskab. Minimumskapitalen er 500.000 kr. Reglerne for A/S gælder ligeledes her.

Hæftelsen er kun selve partnerselskabet som hæfter med den indskudte kapital (der er en komplementar, som hæfter fuldt ud, og som typisk er et selskab).

Forskellen mellem A/S og P/S består i, at skatteretligt er der ved P/S tale om personlig virksomhed. Du bliver derfor beskattet personligt af virksomhedens resultat. Det gør det mere fleksibelt, hvis der er tale om flere ejere, som ønsker forskellig anvendelse af overskud og dermed forskellige skattemæssig behandling. Denne mulighed har man ikke i IVS, ApS og A/S. Virksomhedsordningen kan anvendes ved skattemæssig behandling af overskud/beskatning.

Selskabsformen kan være relevant for læger, advokater, revisorer, konsulenter, arkitekter, softwarefirmaer, landinspektører osv.

Holding

Et holdingselskab er blot et kapitalselskab (fx IVS eller ApS), som ejer kapitalandele i et andet selskab. Der er ikke tale om en særlig selskabsform, eller nogen forskelle i registreringen.

Det smarte ved et holdingselskab er, at udbytte fra driftsselskabet til sin ejer (holdingselskabet) kan ske skattefrit, hvis holding ejer mindst 10% af selskabet. Dermed er holdingselskabet godt til at foretage en opsparing.

Hvis et holdingselskab sælger sine kapitalandele, er en gevinst skattefri og et tab ikke fradragsberettiget. Hvis man forventer at man kan sælge hele driftsselskabet om nogle år, med en gevinst, er det derfor relevant at se på holding.

Endelig er der kreditorafgrænsningen. Hvis man udlodder udbytte til holding, kan kreditorerne i driftsselskabet ikke komme efter disse penge senere. Husk, at det er ledelsens ansvar at der altid er tilstrækkelig kapital i driftsselskabet.

Kontakt os, hvis du vil høre mere.

Kurt Lægård og Jørn Christoffersen, Tlf. 3525 6220