IVS er nu afskaffet

IVS er afskaffet

Regeringen har besluttet at afskaffe IVS som selskabform og skal istedet omregistreres til ApS. Læs med her og find ud af hvad det konkret betyder.

 

Omregistrering af IVS til ApS – Helt kort.

Som du måske har fundet ud af, har regeringen og Folketinget indgået en aftale om at afskaffe IVS som selskabsform.

Det betyder at alle nuværende iværksætterselskaber skal omregistreres til anpartsselskaber. Til gengæld er kapitalkravet nedsat fra kr. 50.000kr til kr. 40.000.

Grundlaget for dette skal findes i, at selskabsformen IVS ikke har haft den ønskede effekt i erhvervslivet og at der desværre har været en del svindelsager med iværksætterselskaber.

Nu hvor det er vedtaget i Folketinget, betyder det at eksisterende IVS har 2 år til at få omregistreringen til ApS klaret. Bliver iværksætterselskabet ikke omregistreret, tvangsopløses selskabet.

Det vil dog stadig være muligt at genoptage selskabet efter de 2 år, men vi skal gøre opmærksom på, at det er en besværlig og omkostningstung proces.

Det positive aspekt ved ApS

For en stor del af IVS’erne, vil betingelserne for at kunne omregistrere til anpartsselskab, allerede være opfyldt. Selvom kapitalkravet er højere end et IVS, er der dog væsentlige fordele at hente ved et anpartsselskab. Det er vores vurdering, at anpartsselskaber bliver betragtet af banker, investorer og leverandører som langt mere seriøse samarbejdspartnere.

Hvordan hjælper vi?

Vores rolle i en omregistrering som denne, er at afgive en erklæring om, at der er kapital nok i iværksætterselskabet, således at omregistreringen kan finde sted. Dette gøres ved at foretage kontrol af aktiver og forpligtelser og dertil kontrollere at aktiverne er korrekt værdiansat.

Når du så har fået omregistreringen på plads, er vi klar som din fremtidige sparringspartner, så du kan koncentrere dig om det du er bedst til. Så hjælper vi med det praktiske arbejde!

Kontakt os for at høre mere om dine muligheder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *