Kategoriarkiv: selskabsloven

Foto af Dragana_Gordic - Freepik.com

Hvad må min virksomhed hedde?

Det første der skal besluttes når man starter virksomhed, er virksomhedens navn.

Personlig virksomhed, I/S, AMBA, mv.

Navnet skal tydeligt adskille sig fra andre. Dvs. du må ikke ”snylte” på andre navne. Der findes allerede en virksomhed som hedder Jysk Sengetøjslager. Derfor må du formentligt ikke kalde din virksomhed Jysk Sengetøjscenter. Højesteret afgjorde fx i 2014, at Jensens Fiskerestaurant i Sæby, ikke måtte kalde sig ‘Jensens’.

Læs resten

Revisor dokumenter

Sidste frist for registrering af reelle ejere

Erhvervsstyrelsen er begyndt at sende skrivelser til virksomhedernes eBoks omkring manglende registrering af reelle ejere. Fristen for registreringen er den 1. december 2017, og konsekvensen ved manglende indberetning er tvangsopløsning.

Det er ikke sikkert, at Erhvervsstyrelsen giver en ny frist efter den oprindelig frist er overskredet, hvorfor det er yderst vigtigt, at de virksomheder, der er omfattet af de nye regler, sørger for indberetningen hurtigst muligt.

Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker hjælp til registreringen eller hvis du vil høre mere. Læs resten

Nye regler om registrering af reelle ejere

Erhvervsstyrelsen har den 23. maj 2017 åbnet op for registrering af reelle ejere. Fristen for registrering er den 1. december 2017.

Hvem skal registrere deres reelle ejere?

Det er stort set alle typer virksomheder, der skal registrere deres reelle ejere. Her er en liste over de virksomhedstyper som er undtaget:

  • Enkeltmandsvirksomheder
  • Børsnoterede virksomheder
  • Selvstændige offentlige virksomheder
  • Filialer
  • Frivillige foreninger
  • Andelsboligforeninger

Læs resten

Revisor dokumenter

Alle skal registrere reelle ejere

Rigtig mange virksomheder, skal i år registrere sine reelle ejere. Formentligt også din virksomhed. Det skal modvirke skatteundgåelse/skattely og hvidvask.

 

Hvad skal registreres mere end i dag?

Direkte ejere skal registreres i dag i ejerregistret. Hvis et selskab er ejet af et holdingselskab, er dette registeret som direkte ejer. Den reelle ejer, som skal registreres i fremtiden, er den fysiske ejer af holdingselskabet. Læs resten

Designed by Katemangostar / Freepik

Lettere generationsskifte

Man hører ofte virksomhedsledere kritisere generationsskifte-reglerne. Nu bliver der gjort noget ved det. Regeringen har spillet ud med udkast til lovforslag som forbedrer situationen for mange.

 

Nedsat gaveafgift

Hvis forslaget vedtages, bliver gaveafgiften nedsat fra de nuværende 15% til blot 5% frem mod 2020. Nedsættelsen gælder dog kun ved overdragelse af erhvervsvirksomhed. Nedsættelsen vil ske med tilbagevirkende kraft således (for overdragelse der skete i 2016, vil der også være en nedsættelse af skatten): Læs resten

Lån selskabets penge til private formål

Selskabs lånFra 1.1.2017 bliver det muligt at låne penge af dit selskab til private formål. Men der følger visse betingelser med.

Hvad kan jeg låne?

Du kan låne likvider, eller andre aktiver. Eller få selskabet til at stille sikkerhed for din private gæld.

Hvem kan nu lovligt låne?

Reglerne om lovlige lån eller sikkerhedsstillelse (samlet kaldet økonomisk bistand) til virksomhedsdeltagere eller ledelse, medfører at der kan ydes økonomisk bistand til personer, der indtil nu har været ulovlige at yde lån til. De som forekommer oftest er:

  • Kapitalejere som er fysiske personer samt ledelsesmedlemmer

Der er 5 betingelser, der skal opfyldes: Læs resten

Regeringens skatteplaner

Hvor er der noget at hente for mig? Og for samfundet?

Folketingssalen.ft_open_2010_0907.Fotograf_Anders Hviid

Pressefoto, ft.dk – Fotograf Anders Hviid

Fradrag for egenkapital

Det lyder næsten for godt til at være sandt. Fra 2019 kan selskaber få fradrag med ca. 3% af øget egenkapital. Hvad ’øget’ betyder, er ikke specificeret. Formålet er at få virksomheder til at øge egenkapital i stedet for at øge gæld. Hvis man øger egenkapitalen med 1 mio. kr., vil fradraget være på op til 30 tkr.

Lavere skat på aktie- og kapitalindkomst

27% skat på aktieindkomst foreslås fra 2018 nedsat til 25 %. Aktieindkomst mellem 51.700-150.000 kr. skal beskattes med 35% (mod 42% i dag). Indkomst over 150.000 år beskattes stadig med 42%. Der er dobbelte bundfradrag for ægtefæller. Måske kan det godt svare sig for dig at udskyde en planlagt gevinst på aktier. Samtidig foreslås det at positiv kapitalindkomst udgår af topskattegrundlaget, og der skal efter regeringens plan således ikke betales topskat af positiv kapitalindkomst fremadrettet. Dermed bliver højeste skattesats for positiv kapitalindkomst ca. 37%. Læs resten

Lån ikke penge ud fra virksomheden

coins-948603_960_720

Der er ikke-proportional straf for at foretage forkerte udlån fra virksomheden.

Selskab

Et selskab (Iværksætterselskab, anpartsselskab, aktieselskab og parterselskab) må ikke låne penge ud til sin ledelse eller til sine ejere. Det gælder også ledelse og ejer i moderselskab. Og det gælder også alle disse personers nærtstående, fx ægtefæller, børn osv. Tilsvarende gælder forbud mod sikkerhedsstillelser, dvs. man kan ikke omgå forbuddet med at oprette en privat kredit, og lade selskabet stille sikkerhed for kreditten.

Hvis selskabet alligevel låner ud til denne personkreds, skal lånet tilbagebetales med tillæg af en rente, som i øjeblikket udgør 10,05%. Og hvis der lånes ud til en ejer med bestemmende indflydelse, skal personen oven i købet beskattes af udlånet. Der er en del arbejde med at rette op på forholdet.

Personlig virksomhed

Hvis man driver personlig virksomhed, er reglerne nogenlunde de samme i den såkaldte virksomhedsordning. Der er ikke forbud mod udlån, men dette anses for hævet (med beskatning til følge), hvis udlånet ikke er erhvervsmæssigt.

Afgørelse om ejendomme

En virksomhedsejer ville sælge nogle af virksomhedens ejendomme til ejers børn. Virksomheden ville være med til at finansiere børnenes køb, så børnene fik lettere ved at købe ejendommene. Ejer spurgte skatterådet til 3 forskellige løsninger: 1) At hele købesummen ikke blev betalt, men at er blev oprettet en mellemregning på anfordringsvilkår forrentet med markedsrenten. 2) At hele købesummen ikke blev betalt, men at der blev oprettet en mellemregning på anfordringsvilkår forrentet med markedsrenten og sikkerhedsstillelse i form af et ejerpantebrev. Og 3) At der skete sædvanlig realkreditbelåning af ejendommene, og den resterende del af salgssummen skulle berigtiges med et anfordringstilgodehavende forrentet med markedsrenten.

Skatterådet mente at det i samtlige tre løsninger ville medføre en hævning (med beskatning af opsparet overskud til følge). Sagen blev anket til landsretten. Denne fandt, at fuld sælgerfinansiering forrentet på markedsvilkår ikke er sædvanligt i forhold til en uafhængig køber, uanset om der udstedes ejerpantebrev eller ej. En sælgerfinansiering på disse vilkår ville derfor blive betragtet som et privat udlån.

Afgørelse om tandlæger

To tandlæger drev tandlægevirksomhed i I/S form. De ville stifte et ejendomsselskab der skulle opføre en ejendom til udlejning til tandlægevirksomheden. De ville udlåne overskudslikviditet fra tandlægevirksomheden til selskabet. Skatterådet fandt dog, at betaling af leje ikke var udtryk for ”direkte erhvervsmæssig samhandel” mellem tandlægevirksomheden og ejendomsselskabet. Udlånet medførte hævning (og beskatning).

Kontakt os, hvis du vil høre mere.

Kurt Lægård og Jørn Christoffersen, Tlf. 3525 6220

Udskyd skatten

Du kan planlægge dig ud af topskat.

 

skema-virksomhedsskatteordningen

 

Ordningen

Erhvervsdrivende som ejer virksomhed personligt, har mulighed for at bruge virksomhedsskatteordningen. Denne medfører at hævninger beskattes. Overskud som ikke hæves, beskattes kun med en lempelig foreløbig beskatning på 22%.

Et eksempel: En virksomhed har 1.000.000 kr. i overskud. Indehaveren har i årets løb hævet 600.000 kr. De 600.000 kr. beskattes som normal indkomst, lad os antage at det er med et snit på 50%. Og de resterende 400.000 kr. beskattes aconto med 22%, eller med 88.000 kr. Samlet skat i dette eksempel er 388.000 kr.

Dette forudsætter at indehaveren kan bruge sine hævninger på 600.000 kr. til at betale skat med 388.000 kr. Dvs. der er 212.000 kr. til privat forbrug. Eller godt 17.000 kr. per måned. Og 400.000 kr. som bliver i virksomheden.

Man opsparer med andre ord sit overskud med 400.000 kr. De 400.000 kr. er udtryk for overskud som indehaveren har ladet stå i virksomheden, enten i form af kontanter, eller som virksomheden har brugt til at foretage virksomhedsrelevante investeringer, fx ved køb af bil eller maskiner til virksomheden.

Ordningen kan spare skat

Mange erhvervsdrivende har en meget svingende indkomst. Nogle år giver virksomheden meget lidt eller negativt resultat, og andre år er resultatet højt.

Med ordningen, kan indehaver undlade at hæve hele overskuddet i år med høj indkomst, og så nøjes med den lave acontoskat for resten. Derefter betales den resterende skat (forskellen på acontoskat 22% og normalbeskatning på op til 56%) i senere år, hvis pengene faktisk hæves fra virksomheden.

På den måde skyder man en skattebyrde foran sig. Og det kan man gøre hele livet, så længe man ikke hæver pengene. Det er i det mindste en gratis kredit, som formindskes årligt med inflationen.

Med lidt planlægning, kan man selv bestemme sin skat. Man kan nemlig bare undlade at hæve pengene, og dermed bliver de lempeligt aconto beskattet. For mange erhvervsdrivende er det muligt at planlægge sig helt ud af topskat. Og 15% sparet skat af sidst tjente kr. er da bestemt værd at tage med.

Hvorfor ordningen?

Ordningen er bl.a. lavet for at virksomhederne får midler til at foretage investeringer. I stedet for at indehaver hæver det hele – hvilket man sandsynligvis ville gøre, hvis det hele kom til beskatning.

Ordningen er også lavet for at der skattemæssigt ikke skal være forskel på at drive selskab og personlig virksomhed.

Kontakt os, hvis du vil høre mere.