Kategoriarkiv: Kredit

Lån selskabets penge til private formål

Selskabs lånFra 1.1.2017 bliver det muligt at låne penge af dit selskab til private formål. Men der følger visse betingelser med.

Hvad kan jeg låne?

Du kan låne likvider, eller andre aktiver. Eller få selskabet til at stille sikkerhed for din private gæld.

Hvem kan nu lovligt låne?

Reglerne om lovlige lån eller sikkerhedsstillelse (samlet kaldet økonomisk bistand) til virksomhedsdeltagere eller ledelse, medfører at der kan ydes økonomisk bistand til personer, der indtil nu har været ulovlige at yde lån til. De som forekommer oftest er:

  • Kapitalejere som er fysiske personer samt ledelsesmedlemmer

Der er 5 betingelser, der skal opfyldes: Læs resten

Lån ikke penge ud fra virksomheden

coins-948603_960_720

Der er ikke-proportional straf for at foretage forkerte udlån fra virksomheden.

Selskab

Et selskab (Iværksætterselskab, anpartsselskab, aktieselskab og parterselskab) må ikke låne penge ud til sin ledelse eller til sine ejere. Det gælder også ledelse og ejer i moderselskab. Og det gælder også alle disse personers nærtstående, fx ægtefæller, børn osv. Tilsvarende gælder forbud mod sikkerhedsstillelser, dvs. man kan ikke omgå forbuddet med at oprette en privat kredit, og lade selskabet stille sikkerhed for kreditten.

Hvis selskabet alligevel låner ud til denne personkreds, skal lånet tilbagebetales med tillæg af en rente, som i øjeblikket udgør 10,05%. Og hvis der lånes ud til en ejer med bestemmende indflydelse, skal personen oven i købet beskattes af udlånet. Der er en del arbejde med at rette op på forholdet.

Personlig virksomhed

Hvis man driver personlig virksomhed, er reglerne nogenlunde de samme i den såkaldte virksomhedsordning. Der er ikke forbud mod udlån, men dette anses for hævet (med beskatning til følge), hvis udlånet ikke er erhvervsmæssigt.

Afgørelse om ejendomme

En virksomhedsejer ville sælge nogle af virksomhedens ejendomme til ejers børn. Virksomheden ville være med til at finansiere børnenes køb, så børnene fik lettere ved at købe ejendommene. Ejer spurgte skatterådet til 3 forskellige løsninger: 1) At hele købesummen ikke blev betalt, men at er blev oprettet en mellemregning på anfordringsvilkår forrentet med markedsrenten. 2) At hele købesummen ikke blev betalt, men at der blev oprettet en mellemregning på anfordringsvilkår forrentet med markedsrenten og sikkerhedsstillelse i form af et ejerpantebrev. Og 3) At der skete sædvanlig realkreditbelåning af ejendommene, og den resterende del af salgssummen skulle berigtiges med et anfordringstilgodehavende forrentet med markedsrenten.

Skatterådet mente at det i samtlige tre løsninger ville medføre en hævning (med beskatning af opsparet overskud til følge). Sagen blev anket til landsretten. Denne fandt, at fuld sælgerfinansiering forrentet på markedsvilkår ikke er sædvanligt i forhold til en uafhængig køber, uanset om der udstedes ejerpantebrev eller ej. En sælgerfinansiering på disse vilkår ville derfor blive betragtet som et privat udlån.

Afgørelse om tandlæger

To tandlæger drev tandlægevirksomhed i I/S form. De ville stifte et ejendomsselskab der skulle opføre en ejendom til udlejning til tandlægevirksomheden. De ville udlåne overskudslikviditet fra tandlægevirksomheden til selskabet. Skatterådet fandt dog, at betaling af leje ikke var udtryk for ”direkte erhvervsmæssig samhandel” mellem tandlægevirksomheden og ejendomsselskabet. Udlånet medførte hævning (og beskatning).

Kontakt os, hvis du vil høre mere.

Kurt Lægård og Jørn Christoffersen, Tlf. 3525 6220

Der skal i år indberettes til både underskudsregister og ejerregister

ejerregister-og-underskudsregisterDer er igangsat både et ejerregister hos Erhvervsstyrelsen og et underskudsregister hos SKAT. Der skal obligatorisk indberettes én gang til begge registre.

Underskudsregisteret

Man skal indberette sine uudnyttede skattemæssige underskud til et nyoprettet underskudsregister. Dette skal kun ske én gang.

Der skal indberettes til SKAT inden selvangivelsesfristen for indkomståret 2014, (som generelt er udskudt til 1. september 2015).

Konsekvensen af, ikke at foretage de pligtige indberetninger er en ’bøde’ på 5.000 kr. for den for sene indberetning. I en sambeskatning vil det alene være administrationsselskabet, der bliver pålagt tillægget for manglende rettidig indberetning. Hvis selskabet samtidigt indberetter selvangivelsen for sent, vil selskabet også blive pålagt et almindeligt skattetillæg (bøde pga. for sen indberetning).

Indberetning sker på Skat.dk under Tastselv og ’Skat’ og ’Selskabsskat’ og ’Vælg grundregistering’ og derefter ’Vælg underskudsregister’.

Ejerregister

Anpartsselskaber, aktieselskaber og partnerselskaber skal indberette sine ejere til det nyoprettede ejerregister.

Man skal indberette de ejere som ejer mere end 5 procent af selskabet. Og så skal man indberette i 5 procent intervaller op til 24,99 intervaller og derefter op til 33,32 op til 49,99, op til 66,66, op til 89.99, op til 99,99 og 100 %.

Ejerregisteret bliver offentligt tilgængeligt den 15. juni 2015, og så kan alle se, hvem der ejer et selskab i ovenstående intervaller.

Hvis vi indberetter, autoriserer vi revisionsfirmaet til fremover igen at måtte foretage indberetninger til ejerregisteret, som bliver relevant hvis der sker ændringer.

Ejerbog

Ejerregisteret erstatter ikke ejerfortegnelsen, i daglig tale kaldet ejerbogen. Denne skal selskabet derfor stadig føre. Erhvervsstyrelsen har dog udviklet en løsning, der tilbyder alle selskaber en elektronisk ejerbog. Denne har automatisk overførsel af oplysninger til ejerregisteret. Denne kan samtidig erstatte den ejerbog som selskabet selv historisk har skulle lave.

Erhvervsstyrelsens løsning kan god ikke tage høje for små/skæve besiddelser af kapitalandele. Hvis man fx ejer 4,5 % eller 51 %, kan dette ikke automatisk registreres, og skal tilføjes manuelt.

Frist

Ejerregisteret blev sat i værk den 15. december 2014, og indberetning skal være sket senest den 15. juni 2015.

For selskaber der stiftes efter den 15. december 2014, er fristen 14 dage efter stiftelse.

Vi kan foretage indberetningerne for dig.

Vi kan assistere med at sikre, at det korrekte indberettes til underskudsregister og ejerregister, og at indberetningerne foretages rettidigt. Dette vil koste et mindre beløb. Du skal blot sende os en mail eller ringe til os, og bede os stå for det.

Kontakt os, hvis du vil høre mere.

Kapitalejerlån – løsningen

Lån til kapitalejere og deres nærtstående er oftest skattepligtige – og bliver oven i købet beskattet dobbelt – men nu har vi løsningen på dobbeltbeskatning.

Reglerne om kapitalejerlån

Image courtesy of imagerymajestic at FreeDigitalPhotos.net

Et selskab må ikke låne penge ud til sine kapitalejere og ledelsesmedlemmer. Tilsvarende gælder for et moderselskabs kapitalejere og ledelsesmedlemmer. Og tilsvarende gælder for alle 4 gruppers nærtstående. Ligesom udlån, er det tilsvarende i strid med selskabsloven at stille sikkerhed for disse personer.

I givet fald skal der betales en staf-rente til selskabet på 10,2%. Og beløbet og rente skal naturligvis tilbagebetales til selskabet. Hvis man ikke kan tilbagebetale, er ledelsen personligt ansvarlige.

Ledelsen kan ifalde ansvar for et sådant lån eller sikkerhedsstillelse (bøde er typisk 5-10 procent), så revisor skal anføre en supplerende oplysning i sin revisionspåtegning.

Undtagelser

Moderselskaber er undtaget. Dvs. et selskab må gerne låne penge til, eller stille sikkerhed for sit danske moderselskab. Moderselskab er et selskab som har bestemmende indflydelse over selskabet. Der er kun ét moderselskab.

Der er også en undtagelse for pengeinstitutter. Dvs. selv om selskabet har 4 aktier i dit pengeinstitut, må det gerne låne selskabet penge.

Og der er en undtagelse for sædvanlige forretningsmæssige dispositioner. Dvs. hvis et selskab sælger 100 biler om året til andre kunder med 10 dages kredit, må de også sælge på tilsvarende vilkår til kapitalejere og ledelse.

Der er endelig en undtagelse vedrørende udlån til køb af selskabets egne kapitalandele. Hvis man benytter sig af dette, er der en del andre regler der skal overholdes. Du skal derfor tale med din revisor i god tid inden en sådan planlagt transaktion.

Beskatning

En hævning skal beskattes, hvis der er tale om en fysisk person (ej selskab), som har bestemmende indflydelse. Den samme person er oftest – i mindre danske selskaber – den samme som ledelsen, da vi oplever mange ene-kapitalejere som samtidig er eneste ledelsesmedlem.

Via den skatteretlige bestemmelse om bestemmende indflydelse, medtælles koncernforbundne selskabers aktier. Ligeså medregnes aktier hos ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold. Disses personers hævninger, bliver således også skattepligtige.

Beskatning er blot en skattemæssig regel. Dvs. at selv om der sker beskatning, skal lånet tilbagebetales med tillæg af renter alligevel. Det medfører, at der bliver tale om dobbelt beskatning.

Hvis man hæver 100.000, og ikke ønsker at betale noget tilbage, men laver en aftale med selskabet om at selskabet skal give én mere i løn, skal pengene dobbelt beskattes, eksempelvis ved både beskatning og at man bruger nettolønning til tilbagebetaling. Det medfører at man i det efterfølgende år kører en løn på ca. 330.000 kr., for at dække det hele ind. Altså for at dække beskatning, rente og tilbagebetaling.

Det er med andre ord en voldsomt dyr fornøjelse at låne penge af sit selskab.

Løsningen

Hævningen bliver beskattet uanset hvad. Men nu er der en løsning, således at man ikke beskattes igen ved tilbagebetaling. Dvs. kun beskatning én gang.

Det sker ved at selskabet udlodder sit tilgodehavende (fordringen) på kapitalejer. Man udlodder ikke pengene, men tilgodehavendet. Dette er uden skatteretlige konsekvenser. Dvs. ingen udbytteskat. Og tilsvarende ved at man får fordringen som løn. Dvs. ingen arbejdsmarkedsbidrag og a-skat af beløbet.

De selskabsretlige forudsætninger

At man udlodder fordringen som udbytte, fordrer at tager de selskabsretlige regler i sigte. Selskabsretligt skal ledelsen sikre, at der er forsvarlige midler i selskabet efter udlodningen. Dvs. i visse tilfælde kan det ikke lade sig gøre, at udlodde fordringen, fordi der ikke vil være tilstrækkelig kapital i selskabet efter udlodningen.

Dertil kommer at revisor skal lave arbejde for at kunne lave en vurderingsberetning. Dette arbejde er ikke helt ubetydeligt. Revisor skal lave tilstrækkeligt arbejde til at det kan erklæres, at udbyttebeløbet mindst svarer til den ansatte værdi af tilgodehavendet, der udloddes.

Disse regler om revisors vurderingsberetning gælder dog ikke, hvis ledelsen selv laver en erklæring om forholdet, og såfremt tilgodehavendet er individuelt præsenteret i et revideret årsregnskab, som maksimalt må være 6 måneder gammelt. Tilgodehavendet skal måles til dagsværdi i årsregnskabet, dvs. en forudsætning er, at der er sket opskrivning fra amortiseret kostpris (som er tilgodehavenders målegrundlag) til dagsværdi.

Der er en række krav til ledelsens erklæring. Kontakt os i givet fald først, så man ikke kommer til at overtræde reglerne.

Derudover skal ledelsen vurdere ekstraordinært udbytte i regnskabsårets første 6 måneder, og vurdere om regnskabet kan anvendes som grundlag for at vurdere, om der er tilstrækkelige penge i selskabet. Hvis udbyttet sker i andet halvår af regnskabsåret, skal der altid laves en mellembalance, der opstilles i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Denne skal reviewes af revisor, såfremt selskabet er underlagt revisionspligt.

Hvis fordringen i stedet gives som løn, slipper man for at afholde ekstraordinær generalforsamling. Ledelsen skal dog stadig sikre tilstrækkelig likviditet i selskabet, dvs. man kan ikke udbetale løn, hvis det medfører at kapitalselskabets kapitalberedskab ikke bagefter er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder.

Kontakt os, hvis du vil høre mere om kapitalejerlån.

Få rentefri kredit hos det offentlige

Vi er meget opmærksomme på, at banker og andre finansieringsinstitutioner kan være ekstra forsigtige i øjeblikket. Dét får os til at gøre opmærksom på en overset ordning, som giver rentefri kredit hos Skat: Eksportmomsordningen.

 

Hvad handler ordningen om?

rentefri-kreditEksportmomsordningen går ud på, at virksomheder med eksportomsætning kan få momsen af eksportværdien hurtigere tilbagebetalt. Det sker ved, at virksomheden udskiller denne omsætning i en selvstændig momsregistrering med eget SE-nummer. Momsmæssigt kaldes dette en delregistrering.

Delregistreringen betyder, at hver af de momsregistrerede enheder anses for en selvstændig momspligtig enhed. Virksomhedens eksportsalg af varer og ydelser faktureres herefter i to led, nemlig 1) fra den oprindelige hovedvirksomhed til den nye eksportenhed (rent internt) og derefter fra 2) eksportenheden til kunden i udlandet. Virkningen heraf bliver, at leverancen fra hovedvirksomhed til eksportenheden er momspligtig, mens leverancen fra eksportenheden til køberen i udlandet er momsfri.

Salg af varer (udgåede moms) pil eksportenhed (indgåede moms) pil kunde i udlandet.

Eksportenheden får en masse indgående moms, og ingen udgåede moms. Dvs. man skal have penge tilbage. Eksportenheden har mulighed for at indsende momsangivelse, som kun vil indeholde købsmoms, umiddelbart efter momsperiodens udløb. Denne købsmoms vil dermed blive udbetalt til virksomhed hurtigt.

Hovedvirksomheden skal afregne moms af salget til eksportenheden efter momsperiodens udløb. Hovedvirksomheden kan indsende sin momsangivelse på sidste dag som virksomheden har som frist for indgivelse af moms.

Netto har man lige fået kredit svarende til momsen af eksportomsætningen i 60 dage (virksomheder med en omsætning under 50 mio. kr.).

Det er en forudsætning, at der føres særskilt regnskab for hver enhed.

Fakturering

Eksportenheden skal opfylde de almindelige krav ved fakturering til eksterne kunder, dvs. ved salg af varer til kunder i andre EU-lande skal fakturaen fra eksportenheden stadig indeholde oplysning om enhedens eget SE-nummer og kundens udenlandske momsnummer, ligesom der stadig skal ske kontrol af de udenlandske momsnumre, og ske afstemning af den indberettede værdi af varer solgt til andre EU lande, og systemet EU salg uden moms (det tidligere listesystem).

Rentefrit lån hos Skat

Virksomheden kan få udbetalt et beløb, som svarer til virksomhedens gennemsnitlige tilgodehavende af overskydende moms hos SKAT.

Det udbetalte beløb svarer til 3/52 af den samlede negative moms for de senest forudgående 12 måneder. Grundbeløbet bliver kun udbetalt én gang og reguleres årligt. Til gengæld skal beløbet ikke tilbagebetales, før grundlaget for udbetalingen (eksportsalget) ophører.

Hvis man sælger varer som eksport for 10.000.000 kr., kan man altså låne 144.230 kr. Dette er reelt et rentefrit lån.

Kontakt os, hvis du vil høre mere om momskreditordningen.

Kurt Lægård og Jørn Christoffersen, Tlf. 3525 6220, 3. April 2014.