Kategoriarkiv: fradrag

Mere udvikling – højere fradrag

For at fremme forsøgs- og forskningsaktiviteterne i Danmark, og dermed konkurrenceevnen, får virksomheder nu større skattefradrag for omkostningerne, end der er brugt.

Fradragets størrelse

Man får nu fradrag med op til 10% mere end der er brugt. Men det indføres over nogle år. I 2018 og 2019 får man fradrag med 101,5 procent. I 2020 er det 103 procent. I 2021 og 2022 er det 105 procent. I 2023-2025 er det 108 procent. Og i 2026 er det 110 procent. Læs resten

Forhøjet godtgørelse af elafgift fra 1. maj 2018.

Du kan som virksomhed få mere godtgjort/tilbagebetalt af elafgiften på el som anvendes til varme, aircondition og varmt vand. Og private med elvarme skal betale mindre for deres elektricitet.

Virksomheder

Virksomheder kan få tilbagebetalt 50,7 øre pr. kWh af el til varme, vandvarmere og aircondition via momsopgørelsen. Tilbagebetaling sker for at afgifter ikke skal ramme virksomheder. Satsen på 50,7 øre er forhøjet til 65,7 øre. Læs resten

BoligJobordningen bliver permanent

Foto af Eva Cornejo Coba fra freepik.comDer vil også fremover være fradrag for hjælp til rengøringen, børnepasningen og energirenoveringen i hjemmet.

Endelig permanent ordning

BoligJobordningen har siden 2011 haft forskellige udformninger. Det har gjort boligejere usikre på fradrag for det kommende år, da der var tale om en ”stop-and-go-ordning”. Den 1.1.2018 er BoligJobordningen permanent i en udgave, der giver fradrag for både service- og håndværksydelser i hjemmet.

Der kan fås fradrag for serviceydelser (børnepasning, rengøring, havearbejde mv.) på op til 6.000 kr. årligt. Derudover kan fås fradrag på op til 12.000 kr. årigt for en række håndværksydelser som fx udskiftning af ruder, vinduer og døre samt tilslutning til bredbånd. Begge beløbsgrænser reguleres fremover i takt med lønudviklingen. Ordningen kommer til at koste staten ca. 450 mio. kr. årligt. Læs resten

Vi tilbyder moms- og skattetjekket

Udførelse af ”moms- og skattetjek” medfører fordele hos SKAT.

Hvad er det?

SKAT har aftalt med revisorerne, at revisorer kan udføre en særlig kontrol af de skattemæssige og momsmæssige forhold i din virksomhed, og at virksomheden til gengæld opnår en række fordele hos SKAT.

Hvilke fordele?

Skattemyndighederne tilbyder følgende fordele til virksomheder som får udført moms- og skattetjekket: Læs resten

Regeringens skatteplaner

Hvor er der noget at hente for mig? Og for samfundet?

Folketingssalen.ft_open_2010_0907.Fotograf_Anders Hviid

Pressefoto, ft.dk – Fotograf Anders Hviid

Fradrag for egenkapital

Det lyder næsten for godt til at være sandt. Fra 2019 kan selskaber få fradrag med ca. 3% af øget egenkapital. Hvad ’øget’ betyder, er ikke specificeret. Formålet er at få virksomheder til at øge egenkapital i stedet for at øge gæld. Hvis man øger egenkapitalen med 1 mio. kr., vil fradraget være på op til 30 tkr.

Lavere skat på aktie- og kapitalindkomst

27% skat på aktieindkomst foreslås fra 2018 nedsat til 25 %. Aktieindkomst mellem 51.700-150.000 kr. skal beskattes med 35% (mod 42% i dag). Indkomst over 150.000 år beskattes stadig med 42%. Der er dobbelte bundfradrag for ægtefæller. Måske kan det godt svare sig for dig at udskyde en planlagt gevinst på aktier. Samtidig foreslås det at positiv kapitalindkomst udgår af topskattegrundlaget, og der skal efter regeringens plan således ikke betales topskat af positiv kapitalindkomst fremadrettet. Dermed bliver højeste skattesats for positiv kapitalindkomst ca. 37%. Læs resten

Momsudgifter i udlandet

coffee-423198_960_720Hvis din virksomhed afholder udgifter til moms i andre EU lande end Danmark, så kan du i nogle tilfælde få den betalte moms tilbagebetalt.

Når du betaler moms i udlandet, er pengene ikke ”tabt”

En række virksomheder vil opleve, at de indimellem afholder udgifter til moms i udlandet. Det kan eksempelvis være i forbindelse med medarbejdernes kurser i udlandet, hotelovernatninger, leje af bil eller køb af brændstof.

Når en faktura i forbindelse med hotelovernatninger i Frankrig, er udstedt med fransk moms, så kan du ikke fradrage momsen via den danske momsangivelse, hvorfor mange fejlagtigt tror, at den udenlandske moms er ”tabt”.

Men det er langt fra altid tilfældet, og ofte har din virksomhed muligheden for at få tilbagebetalt udgifter til udenlandsk moms når omkostningen er afholdt i EU. Et fælles regelsæt i EU betyder nemlig, at virksomheder kan søge den moms retur fra udlandet, som de ellers ville have haft fradragsret for her hjemme i Danmark.

Læs resten

Julegaver til forretningsforbindelser og personale

julegave_beskatningHvad må jeg give væk i julegaver til personale og forretningsforbindelser, og hvordan er det med skat og moms?

 

Julegaver til kunder og forretningsforbindelser

Hvis man giver gaver væk til kunder og forretningsforbindelser, anses dette skattemæssigt for at blive givet væk, for at opnå et salg eller profilere virksomheden.

Der er således tale om repræsentation, og dermed tale om 25 % skattefradrag, og ikke noget momsfradrag.

Hvis man giver en gave væk til 80 kr. + moms = 100 kr., vil skattevæsenet dermed være med til at betale (100 x 25 % x 23,5 % skat =) 5,875 kr. De resterende 94,125 kr. vil virksomheden selv skulle betale. Læs resten

Få skattefradrag for dine private udgifter til boligen.

seligeherFolketinget har 26. august 2015 vedtaget, at servicefradrag (også kaldet BoligJobOrdningen eller håndværkerfradraget) genindføres. Nu kan du få fradrag for dine udgifter for 2015.

Hvad kan man få fradrag for?

Der er tale om fradragsmulighed for arbejdsløn til håndværker eller hushjælp. Der gives kun fradrag for arbejdslønnen, og ikke for materialerne der anvendes. Det er altså nødvendigt, på håndværkerens regning, at materialer bliver udspecificeret.

Der kan opnås fradrag for istandsættelse og vedligeholdelse af ejendom til fx udgifter til reparation eller udskiftning af tag, tagrender og afløb, vinduer og døre og glas heri, samt for maling. Indvendigt, kan fx, fås fradrag for reparation eller udskiftning af køkken eller bad og varmeanlæg. Læs resten