Månedsarkiv: oktober 2017

Revisor dokumenter

Sidste frist for registrering af reelle ejere

Erhvervsstyrelsen er begyndt at sende skrivelser til virksomhedernes eBoks omkring manglende registrering af reelle ejere. Fristen for registreringen er den 1. december 2017, og konsekvensen ved manglende indberetning er tvangsopløsning.

Det er ikke sikkert, at Erhvervsstyrelsen giver en ny frist efter den oprindelig frist er overskredet, hvorfor det er yderst vigtigt, at de virksomheder, der er omfattet af de nye regler, sørger for indberetningen hurtigst muligt.

Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker hjælp til registreringen eller hvis du vil høre mere. Læs resten

Skjul din løn

En del selskaber skal nu oplyse om én persons løn.
Kan man skjule dét?

Hvad oplyses i dag?

Regler i årsregnskabsloven, gør at selskaber skal oplyse antallet af beskæftigede. Og samtidig skal man oplyse størrelsen på løn, hvis man bruger den artsopdelte resultatopgørelse.

Der findes ca. 41.000 selskaber i Danmark, som udelukkende har én person beskæftiget. Det vil være naturligt at tro, at denne ene beskæftigede person er direktøren, og dermed kan man direkte aflæse personens løn i regnskabet.

Af mange grunde, herunder hvis lønnen er særligt lav eller særligt høj, kan det være interessant at skjule denne oplysning. Læs resten