Månedsarkiv: juni 2016

Betalinger via mobil

PR Foto, Mobilepay/Danske Bank

PR Foto, Mobilepay/Danske Bank

Modtagelse og betalinger via mobil er smart, men ikke uden udfordringer – nogle af dem alvorlige.

 

Betale

Når man som virksomhed betaler via mobilen, får man ikke nødvendigvis en kvittering. Der er visse virk- somheder og banker som har automatiseret kvitteringer (fx Danske Bank og samarbejde med Netto), men i langt de fleste situationer, modtager man ikke en kvittering.

Kvittering er nødvendig for mange ting. Man skal derfor huske at få en kvittering, så betalingen kan dokumenteres. Uden kvittering for en betaling kan man komme ud for at SKAT ikke vil acceptere fradrag eller at revisor ikke vil acceptere at der tale om en omkostning for virksomheden osv.

Bogføringsloven indeholder også krav til at enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Dette medfører at bogføringsloven ikke overholdes, hvis man ikke husker at få en kvittering.

Modtage

Virksomheder kan fx modtage betalinger fra kunder via mobiltelefon ved hjælp af MobilePay eller Swipp. Det kræver blot, at virksomheden har et mobilnummer. Det kan falde alvorligt ud, hvis man modtager penge på mobilen, forkert.

I mange virksomheder, herunder særligt nystartede, oplever man nemlig at virksomhedens bankkonto ikke er kædet sammen med en mobilløsning. De mobiltelefoner som findes i virksomheden er ofte kædet sammen med indehaverens personlige bank.

Det betyder, at hvis virksomheden modtager betalinger via mobilen, oplever man ofte at betalingen går til indehaverens private konto. Indehaveren overfører derefter til virksomheden.

Læs resten