Månedsarkiv: september 2014

Slut med hul i virksomhedsskatteordningen – vedtaget

Lovforslaget som dækker hul i virksomhedsskatteordningen er vedtaget. Det har stor betydning for mange danskere. Vi bringer en opdateret artikel om ændringerne her.

Det har været muligt at indskyde sin private gæld, og få fradrag for renterne med op til 56%. Det er slut nu.

Der er dog i dag en værnsregel som skal begrænse indskuddet af privat gæld, som medfører negativ indskudskonto. Værnsregelen hedder ‘Rentekorrektion’, som i øjeblikket er 2%. En negativ indskudskonto på fx 1.000.000 kr. medfører rentekorrektion på 20.000 kr. som flyttes fra kapitalindkomst (fradrag ca. 30%) til personlig indkomst (beskatning op til 56%). Hvis renten på privat gæld er større end 2 %, opnås dermed stadig en gevinst, selvom der er en værnsregel.

Der indføres 3 forhold, som begrænser denne trafik.

  1. Der indføres en begrænsning, således at der ikke kan spares op i virksomheden, hvis der er negativ indskudskonto. Det medfører, at hele overskuddet beskattes som personlig indkomst. Ved opsparing (fremtidig kun ved indskudskonto som ikke er negativ), beskattes kun hævninger i personlig indkomst. Overskud som ikke er hævet og dermed spares op, aconto beskattes med selskabsskattesatsen, som er 24,5% i 2014.
  2. Der indføres en forhøjelse af rentekorrektionen med yderligere 3%. Rentekorrektionen ville dermed blive samlet 5% i 2013 (dog højst virksomhedens nettorenteudgifter). Forhøjelse af rentekorrektion med yderligere 3% gælder for 2015.
  3. Der indføres at man ikke kan spare op i virksomhedsskatteordningen, hvis ordningens aktiver står til sikkerhed for gæld, som ikke indgår i virksomhedsordningen. Dvs. at man ikke må stille virksomhedens aktiver til sikkerhed for privat gæld. Hvis virksomhedsordningens aktiver, stilles til sikkerhed for privat gæld, anses et tilsvarende beløb for hævet, med beskatning til følge.

Hvis man per den 11.6.2014 – som var den dag lovforslaget blev fremsat – havde stillet virksomhedens aktiver til sikkerhed for privat gæld (eller der er negativ indskudskonto per 11.6.2014), kan man ikke spare op i virksomhedsordningen, med indkomst der erhverves fra 11.6.2014 og frem.

Det medfører at man i givet fald er nødt til at lave to indkomstopgørelser for 2014. En fra indkomstårets start, som for de fleste er 1.1.2014 og frem til 10.6.2014. Og en anden opgørelse fra 11.6.2014 og til udgangen af indkomståret 31.12.2014. Man vil kunne vælge at lave en forholdsmæssig fordeling.

Hvis man er i denne gruppe med negativ indskudskonto eller sikkerhedsstillelse for privat gæld, anbefaler vi at du kontakter os med henblik på en plan for fremtiden, samt en delopgørelse for 2014.

Der er indført en bagatelgrænse, således at der godt alligevel kan spares op i virksomhedsordningen, hvis den negative indskudskonto og eventuel sikkerhedsstillelse tilsammen udgør mindre end 500.000 kr. negativt. Dette vil kun gælde, hvis indskudskonto ikke bliver mere negativ/sikkerhedsstillen øges efter 11.6.2014. Det vil sige at en negativ indskudskonto som går fra fx 20.000 negativ til 40.000 negativ, medfører at man ikke kan spare op i virksomhedsordningen.

Hvis der fra virksomhedsordningen stilles sikkerhed efter den 10. juni 2014 for privat gæld, anses det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse for overført til den skattepligtige. Beløbet tillægges virksomhedens resultat og anses for hævet. Tilsvarende beskattes sikkerhedsstillelsers forhøjelse, dog skal der kun ske beskatning af forhøjelsen.

Undtagelser for sikkerhedsstillelse

Der er lavet en undtagelse for blandet benyttede ejendomme, så pant i ejendommen op til værdien af stuehuset ikke har negative skattemæssige konsekvenser.

Der er lavet en undtagelse, så der kan stilles sikkerhed, hvis det sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Sikkerhedsstillelse skal afvikles indenfor 3 år

Sikkerhedsstillelser for privat gæld i virksomhedsordningen, der eksisterede den 10. juni 2014, er ikke omfattet og beskattes derfor ikke efter de nye regler. Hvis disse ikke er blevet fjernet senest pr. 31. december 2017, medfører det, at der ikke kan ske opsparing i virksomhedsordningen for perioden 11. juni 2014 og fremefter, (medmindre bagatelgrænsen finder anvendelse).

Dette sker ved at overskud fra 1. januar 2018 ikke kan opspares. Og opsparet overskud i perioden fra 11.6.2014 – 31.12.2017 bliver beskattet.

Omgørelse

Hvis man ikke er omfattet af bagatelgrænsen, kan man få lov til at omgøre visse dispositioner for indkomståret 2013 senest den 31. marts 2015. Man kan bl.a. omgøre indskud og hævninger på indskudskontoen. Du får herved mulighed for at nedbringe en negativ saldo på indskudskontoen, således at du kan bevare muligheden for at spare op i virksomhedsordningen.

Sammenfatning

Lovindgrebet skal gøre op med privat gæld som man lægger ind i virksomhedsordningen. Dels sker der rentekorrektion med 5% og dels skal hele virksomhedens overskud beskattes hos ejeren (virksomhedsordningen gør ellers netop, at det er muligt at udskyde noget af beskatningen). Og virksomhedens aktiver må ikke længere stilles som sikkerhed for privat gæld. Hvis du har en af de to forhold, skal der sandsynligvis laves to indkomstopgørelser for 2014.

Kontakt os, hvis du vil høre mere.

Kurt Lægård og Jørn Christoffersen, Tlf. 3525 6220

Kan du omdanne din virksomhed til selskab?

Mange virksomheder i privat regi stiller sig selv dette spørgsmål. Ja, i en række situationer kan du.

Enkeltmand-til-aps

Stiftelse af selskab

Normalt kan man stifte et selskab ved indskud af minimum 50.000 kr. (anpartsselskab). Man kan foretage dette indskud ved at indskyde sin eksisterende virksomhed, hvis denne er mere end 50.000 kr. værd. Som betaling får man anparterne i det nye selskab. Tilsvarende gælder for aktieselskaber, der er minimumskapitalen blot 500.000 kr.

Arbejde

Hvis man indskyder sin virksomhed, skal der laves en vurderingsberetning, hvor revisor skriver under på at værdien af virksomheden mindst svarer til kapitalandelene. Revisor skal naturligvis foretage en række undersøgelser, for at sikre sig, at værdien mindst udgør de x kr.

Der skal også laves en åbningsbalance, som viser alle de indskudte aktiver og gældsposter. Denne skal opstilles i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Den skal revideres, hvis selskabet er underlagt revisionspligt. Ellers vil den kunne få en assistanceerklæring eller reviewerklæring fra revisor.

Der skal laves en opgørelse af den skattemæssige anskaffelsessum af de udstedte kapitalandele.

Endelig skal der i forbindelse med stiftelse af selskabet laves stiftelsesdokument og vedtægter for selskabet, der også skal have en ejerfortegnelse. Hvis selskabet skal have en bestyrelse, skal der tillige laves forretningsorden.

Skat ved omdannelse

Hvis virksomheden fx er 400.000 kr. værd ved omdannelse (vi antager at man ikke har givet noget for det), er der en skat i forbindelse ved virksomhedsomdannelsen.

Man kan vælge at betale denne skat i forbindelse med omdannelsen. Dette kaldes også en skattepligtig omdannelse.

Man kan også vælge at skatten ved omdannelse udskydes til betaling ved afhændelse af de nye kapitalandele i selskabet. Dette kaldes en skattefri virksomhedsomdannelse (selvom der blot er tale om en udskydelse af skatten).

Den skattepligtige omdannelse

Mange ville nok vælge denne, hvis der ikke er nogen særlig stor skat at betale ved virksomhedsomdannelse, fx hvis virksomheden har en værdi på 50-100.000 kr.

Man kan gennemføre dette på alle tidspunkter af året, og kan man kan selv vælge hvilke aktiver og gældsposter man har lyst til at indskyde i selskabet. De udeholdte aktiv- og gældsposter forbliver private.

Den skattefri omdannelse

Den skattefri omdannelse (skatteudskydende) skal foretages, så selskabet får samme regnskabsår som den skattepligtige person, dvs. 1. januar. Der er 6 måneder til at få tingene foretaget. Det medfører, at man skal gennemføre den skattefri omdannelse i perioden 1. januar til 30. juni. Eftersom man tager udgangspunkt i regnskabet 31.12, skal dette lige laves først. Dvs. at perioden i praksis er indskrænket til 1. februar til 30. juni.

Alle aktiver og gældsposter skal indgå i omdannelsen. Man kan altså ikke vælge at holde fx indretning af lejede lokaler udenfor, således at man selv privat stadig har lejekontrakten og lejer ud til det kommende selskab. Der er specifikke undtagelsesmuligheder omkring ejendomme.

Du kan godt efterfølgende sælge nogle kapitalandele i selskabet, og derved få en medejer af selskabet. Dette vil dog koste skat. Hvis man i stedet laver kapitaludvidelse, vil det ikke have nogle skattemæssige konsekvenser for den oprindelige ejer. Ved et salg udveksler man nogle kapitalandele med penge. Ved kapitaludvidelse, indskyder man yderligere kapital i selskabet, og gør derved ’kagen større’.

Har du overhovedet brug for et selskab

Der kan være mange gode grunde til at drive virksomhed i selskabsform i stedet for i personligt regi.

En af de væsentligste er hæftelsen. Hvor du i personligt regi hæfter med hele din formue, hæfter man i selskabet kun med selskabets egen kapital. Dvs. at når selskabet har tabt sin egenkapital (50.000 for ApS og 500.000 kr. for A/S), er der ikke noget til de øvrige kreditorer. Mange banker kræver dog, at ene-kapitalejere hæfter personligt for bankgælden).

En anden forskel er lønnen. I personligt regi kan man bare hæve penge, og klare det via selvangivelsen når året er gået. I selskabet får man løn via en lønseddel, og der skal ske indberetning. Man må ikke hæve andre penge, for nu er det selskabets ejendom. Man kan få udbytte, hvor der bliver indeholdt udbytteskat, og der sker indberetning.

Endelig er der skatten. I personligt regi beskattes man via virksomhedsskatteordningen som om, der var tale om et selskab, nemlig af det man hæver, men der betales en aconto-skat på 25% af resten af overskuddet. I selskabet betaler man også skat af sin løn, og selskabet betaler 25% i selskabsskat af overskuddet. Hvis man alligevel skal have pengene ud til privat forbrug, er der altså ikke nævneværdig forskel på beskatning i de to situationer.

Selskabet er lidt dyrere at administrere. Selskabet skal aflægge regnskab efter årsregnskabsloven, regnskabet er offentligt, og der skal ske en del indberetninger i årets løb i forbindelse med løn. Endelig er der en ekstra selvangivelse. Selskabets regnskab skal revideres hvis selskabet i 2 følgende år kommer over størrelsesgrænserne 8 mio. kr. omsætning, 4 mio. kr. balancesum og 12 ansatte.

Selskabsform

Man kan lave virksomhedsomdannelse til anpartsselskab eller aktieselskab. Man kan ikke lave virksomhedsomdannelse til et iværksætterselskab.

Kontakt os, hvis du vil høre mere om virksomhedsomdannelse.